Dyrenes Liv: I Pattedyr

1Ü0 DYRENES LIV paafaldende er Forlemmernes Bygning. Overarmen, Underarmen og Fingrene er overordentlig forlængede, navnlig de tre yderste Fingre, der hver for sig er længere end Overarmen. Herved bliver Fingrene lige saa fortrinligt skikkede til at støtte den mellem dem udspændte Flyvehud sotn uskikkede til enhver anden Brug. Kun Tommelen, der ikke er indesluttet i Flyvehuden, men rager frit frem, har beholdt Lighed med andre Pattedyrtæer. Den er kort og har en stærk Klo, der yder Dyret fortrinlig Nytte, naar det klatrer. Fra Hælen udgaar der en Knogle, Sporebenet, der tjener til at holde Huden mellem Baglemmerne og Halen udspændt. Brystbenet har, ligesom hos Fuglene, en Kam, og Nøglebenene er stærkt udviklede. Tænderne frembyder størst Lighed med Insektædernes. »Ingen anden Dyregruppe,« — siger en Zoolog, — »kan opvise en saadan Udvikling af Hudsystemet som den, der gør sig gældende i Bygningen af Flagermusenes Snude, Øren og Flyvehud. Hos alle Arter er Ørene uforholdsmæssig store; deres Længde overgaar hos enkelte Længden af Dyrets hele Krop, og hos visse Former har de en saa stor Brede, at de endog vokser sammen. Hos et ringe Antal Arter er Snudens Omgivelser udviklede paa den besynderligste Maade, og det er navnlig visse Hudblade i Ansigtet, der giver disse Dyr et sælsomt og hæsligt Præg.« Flyvehudens Overflade holdes stadig smidig og bøjelig ved Ind-gnidning med en olieagtig Vædske, der afsondres af nogle Kirtler i Ansigtet. Ogsaa Flagermusenes Haar frembyder ejendommelige Forhold, der dog blot kan iagttages under Mikroskopet. De er nemlig forsynede med Udvidelser, der i Forni af en tæt Skruegang gaar ud til Haarets Spids. Denne Bygning egner sig fortrinlig til at holde paa Legemets Varme, idet Skruegangene slutter tæt sammen over den imellem Haarenes nederste og tyndeste Del indesluttede Luft. Af de stærkt udviklede Sanser staar Smagen vistnok lavest, men kan dog ingenlunde kaldes hæmmet. Man har saaledes hældt en Draabe Vand i Munden paa sovende og næsten stivfrosne Flagermus, uden at det har besværet dem i ringeste Maade, medens Brændevin eller Blæk straks bringer dem til at stritte imod. Hos mange Arter kan den overordentlige Udvikling af Følelsen, Lugten og Hørelsen næsten erstatte Synet; man har oftere blindet Flagermus ved at lægge Hæfteplaster over deres Øjne; desuagtet fløj de rundt i Stuen med samme Sikkerhed som før og undgik enhver Genstand, navnlig Snore, der i stort Antal var spændte over Værelset i forskellige Retninger. Denne fine Følelse har fortrinsvis sit Sæde i Flyvehuden. Endnu mere udviklede ef dog Lugten og Hørelsen. Næseborene er meget store og kan udvides og lukkes ved særlige Muskler; Øret er ligeledes overordentlig udviklet. Det er utvivlsomt, at Flagermusene i en ikke ubetydelig Afstand kan høre flyvende Insekters Summen, og at det navnlig er deres skarpe Hørelse, der vejleder dem paa deres Jagt efter disse. Bortskærer man