Dyrenes Liv: I Pattedyr

TREDJE ORDEN. FLAGERMUSENE. Kort før Solen paa smukke Sommerdage gaar til Hvile, begynder en af de mærkeligste Pattedyrordener sit ejendommelige Liv. Ud af alle Revner, Huler og Huller kryber Flagermusenes dystre, talrige Skare freni, der Dagen igennem har levet sky tilbagetrukken, som turde den ikke vise sig i Solens Lys. Men nu gør den sig rede til natlig Flugt. Jo stærkere Tusmørket falder paa, des større bliver de mørke Fyres Tal; og ved Nattens Indtræden er alle livlige og driver deres Spil i Luftens Regioner. Skandinavien ligger ved Grænsen for Flagermusenes Udbredelses-omraade og huser kun sniaa, svage og spinkle Arter. I Syden er det anderledes: Jo mere vi nærmer os Tropebæltet, desto stærkere tiltager Flagermusenes Mængde og med Mængden ogsaa deres vekslende Farverigdom. Allerede i Italien, Grækenland og Spanien ses de i paafaldende Masse. Naar Aftenen nærmer sig der, kommer de frem fra Skjulestederne, ikke hundredvis, men i Tusinder, og deres Vrimmel fylder Luften. Fra hvert Hus, hver gammel Mur, hver Klippehule flagrer de ud, som ®m en stor Hær var paa Afmarche. Men endnu mere overraskende bliver deres Mængde i de varme Lande. Fængslende og underholdende er det at tilbringe en Aften foran en stor orientalsk Bys Porte; thi de Sværme af Flagermus, som Aftenen der vækker til Liv, fordunkler bogstavelig Luften. Man opgiver hurtig at beregne deres Antal, thi overalt ser man Masser af disse mørke Skikkelser, der vælter sig frem gennem Luften. Overalt Liv og Bevægelse; mellem Havernes, Krattenes og Skovenes Træer svirrer det afsted; hen over Markerne flagrer det, lavere eller højere; gennem Byens Gader, Gaarde og Værelser gaar det travle Tog. Hundreder kommer, og Hundreder forsvinder. Man er bestandig omringet af svævende Skarer. Flagermusene eller »Haandvingerne« har i Almindelighed en sluttet Krop, en kort Hals, et tykt, langagtigt Hoved og et vidt Gab. Ligesom hos Aberne har Hunnen kun to Brystpattevorter. Mest