Dyrenes Liv: I Pattedyr

98 DYRENES LIV den ringeste Støj til sit Skjul. — Den eneste Føde, man giver Dyret, er frisk Mælk, hvori der er udrørt kogt Æggeblomme. Aye-Aye’en bruger begge Hænder, naar den æder, og kaster med Fingrene den flydende Spise ind i Munden. Kød har den hidtil ikke villet æde.« Fra Aaret 1868 har man en Beretning om Aye-Aye’ens Liv i fri Tilstand. »Dette i videnskabelig Henseende saa mærkværdige Dyr,« — skriver Iagttageren — »bebor Bambusskovene i det Indre af den store 0 Madagaskar. Efter de Indfødtes Sigende er Dyret saa sjældent, at man kun en Gang imellem faar det at se ved et Tilfælde; det lever enkeltvis eller parvis, aldrig i Flokke, kommer blot frem om Natten og sover om Dagen i det tætteste Bambuskrat i Skovens Inderste. Det ernærer sig af Bambus- og Sukkerrørets Marv og tillige af Biller og deres Larver. For at skaffe sig sin Føde gnaver det med sine stærke Fortænder et Hul i Planternes Stamme, stikker sin tynde Langfinger derind og henter med den Plantestoffet eller Insekterne frem. Ligesaa søvnigt, som det er om Dagen, ligesaa livligt bevæger det sig om Natten. Fra Solens Opgang sover det med Hovedet skjult mellem Fødderne og oven i Købet bedækket med den lange Hale; ved Mørkets Frembrud vaagner det af sin Døsighed, klatrer op og ned ad Træerne og springer med Makiens Behændighed fra Gren til Gren, omhyggelig undersøgende alle Revner, Sprækker og Huller i gamle Træer for at finde Bytte, men trækker sig allerede før Morgenrødens Frembrud tilbage til Skovenes Indre. Dels Skrig, en stærk Grynten, høres ofte i Løbet af Natten.«