Dyrenes Liv: I Pattedyr

106 DYRENES LIV deres Vintersøvn. De begynder deres Dvale tidligt om Efteraaret og kommer først frem igen sent paa Foraaret. De fleste flyver fra Skumringen til henimod Midnat og derpaa atter i Morgendæmringen. Deres Flugt udmærker sig ved mange besynderlige Slag og pludselige Vendinger, hvorved det bliver let for dem at undgaa Rovfugle. De gaar slet, klatrer ypperligt og udrydder en Masse skadelige Insekter. Deres Slemme er en stærk, pibende Kvidren. Blandt de hjemlige Glatnæser er den langørede Flagermus (Plecotus auritus) den mest bekendte. Dens store, tværrynkede og meget bevægelige Øren lader den ikke forveksles med andre. Den er desuden en af de største europæiske Flagermus og maaler et Vingefang paa 24 Gtm. Den findes i hele Europa syd for 60° n. Br.; desuden i Nordafrika, Vestasien og Ostindien. I Mellemeuropa hører den lil de almindeligste Ar- ter og er ikke sjælden i Danmark. Den opholder sig helst i nogenlunde Nærhed af menneskelige Boliger, men opsøger i Byerne dog altid frie, beplantede Kvarterer og Villaværelser, der vender ud mod Have. Den langørede Flagermus kan bedre taalc lang- Den langørede Flagermus. varigt Fangenskab end dens fleste Slægtninge og kan ved god Pleje endog holde det ud i flere Aar. Man vælger derfor sædvanlig den, naar man vil anstille Iagttagelser paa fangne Flagermus. Den graa Flagermus (Vespertilio murinus) har en lignende Udbredelse som den foregaaende og er den største af vore europæiske Arter, — med et Vingefang paa 37 Ctm. Dens Bidskhed og Irættelyst fordriver alle mindre Flagermus — med Undtagelse af de blodsugende, og de, der er den underlegne, har ogsaa al Grund til at undgaa den, eftersom den, hvad man har iagttaget paa fangne Eksemplarer, dræber de mindre Arter og delvis fortærer dem. Et lige saa stort Vingefang men noget mindre Kropstørrelse har den store brune Flagermus (Vesperugo noclala), der udmærker sig ved smalle, lange Vinger og en overmaade behændig, svalelignende Flugt.