Dyrenes Liv: I Pattedyr

Flagermusene O Den er en af de almindeligste Arter i Skandinavien og er udbredle over hele den gamle Verdens varme og tempererede Egne. Den ses ofte flyve omkring flere Timer før Solens Nedgang, ikke sjældent forfulgt af Rovfugle, hvis Angreb den dog forstaar at undgaa; ikke en Gang Lærkefalken, som er i Stand til at gribe Kvaler, kan fange den. Den opholder sig især i Skove og findes sjældent paa bebyggede Steder, med mindre der er Haver i Nærheden. En over hele Europa udbredt Art er Dværgflagermusen (V. pipistrellus). r. m.«,™«« hvis Vingestrækninger kun udgør 17—18 en sote nu . Qm uen almindelige Flagermus. Allerede midt i Marts viser den sig, naar Frosten er ophørt, og den træffes endnu flyvende i Oktober, ja undertiden helt ind i De cember. Paa en Maade et Overgangsled fra Glat- til Bladnæserne er Slægten Bredørene (Synotus), der næsten ser lige saa mærkværdig ud som Bladnæserne, idel Ørene er voksede sammen over Issen. Vingerne er smalle og lange, og Halen er noget længere end Kroppen Den mest bekendte Art er Mopsflagermusen (Synotus barbastellus), der har et Vingefang paa 26 Ctm. og træffes i de fleste Egne i Europa, selv helt oppe ved de højeste Sæterhytter paa Alperne. * Bladnæserne Hovedafdeling af Flagermusene, deres Næseblad, hvis Form c. eller Blodsugerne (Istiophora) er den sidste De kendes allesanimen let paa er underkastet megen Variation, men som dog i det væsentlige bestaar af et mere eller mindre udviklet Hudblad paa Næsen. De er talrigt udbredte over alle Verdensdeles varme og middelvarme Lande, især de første. Mange kan findes skjulte dybt inde i store Skove, i hule Træer, paa gamle Stammer og mellem Palmernes og andre storbladede Planters brede Løv; Mopsflagermus, krybende.