Dyrenes Liv: I Pattedyr

114 DYRENES LIV smal Spalte; men i Mørke, eller naar Dyret er vredt, udvider den sig kredsformigt. Det Hudvæv, der er anbragt som el Hulspejl i Øjets Dyb, opfanger da Straalerne endogsaa af et svagt Lys og kaster dem tilbage, hvoraf det kommer, at Kattens Øjne lyser i Mørke. Følesansen er temmelig udviklet over hele Legemet, men har navnlig sit Sæde i Knurhaarene om Munden og over Øjnene; hos Lossen maaske ogsaa i Øredusken. Klipper man Knurhaarene af en Kat, føler den sig usikker og raadvild, indtil de vokser ud igen. Smagen og Lugtesansen er omtrent ens udviklede; at denne sidste ikke er fin, kan man slutte af disse Dyrs Forkærlighed for stærkt lugtende Planter, blandt hvilke de boltrer sig med Velbehag, hvorimod Dyr med skarpere Lugt vender sig fra dem med Afsky. I Aandsevner staar Kattene vistnok noget tilbage for Hundene, dog ikke saa meget, som det almindelig antages. Kattens Pupiller om Middagen og om Nalten. Man maa dog ikke glemme, at vi her sammenligner to Dyr, der næppe kan tages som jævnbyrdige Typer for deres Familier: den gennem Aartusinder planmæssigt opdrættede Hushund og den forsømte og ofte mishandlede Huskat. Naar vor Tamkat bliver ordentligt behandlet, giver den os ogsaa Bevis for, at Kattenes Aandsevner baade kan opdrages og forædles. Den giver os ofte nok Eksempel baade paa høj Kløgt og paa trofast Vedhængen ved Mennesket. Men Mennesket gør sig som oftest ikke den Ulejlighed at udforske dens Aandsævner nøjere og lader sig af gængse Fordomme afholde fra en selvstændig Prøve. Naar man kalder Katten falsk og lunefuld, beror det tildels paa, at ikke en Gang det Menneske, der plager og mishandler Dyrene, vil indrømme dem deres Ret til i et pludseligt Nu at afryste det Slaveriets Aag, der er lagt paa dem. Kattene er udbredte over hele Verden undtagen Australien, hvor der højest forekommer forvildede Huskatte. De bebor Sletterne