Dyrenes Liv: I Pattedyr

126 DYRENES LIV der Bajaderer, Sangere, Gøglere, Jagtleoparder, Falke, Kamphaner, ja endog Nattergale og Duer. I Nærheden af Indiens Nordgrænse nedlagdes en stor Mængde Vildt Endelig opdagedes en Tiger, og dens Skjul blev straks omringet med 200 Elefanter. Medens disse rykkede frem, lød der fra Buskene en stærk Knurren, og førend der var faldet noget Skud, sprang Tigeren op paa Ryggen af en Elefant, der bar tre Jægere. Elefanten rystede sig voldsomt og kastede saa vel Tigeren som Jægerne af, saa at de fløj ind i Buskene; man troede, at det havde været ude med dem, men det varede dog ikke længe, inden man saa dem krybe uskadte frem. Naboben lod nu større Masser af Elefanter rykke ind i Krattet for at drive Tigeren hen mod det Sted, hvor han selv holdt med sin Elefant. Den blev anskudt og jaget hen mod Naboben, hvor den flk sit Banesaar. Karl v. Gørtz var med paa en Tigerjagt, som den Øverstbefalende over den indiske Hær anstillede ved Seharunpore. Fyrretyve Elefanter stod beredte; de otte af dem var bestemte for Jægerne. Hver Elefant havde et med Rørfletning omgivet Sæde for en Skytte og bag dette et mindre for en Betjent, der holdt to å tre Bøsser i Beredskab. Forrest paa Halsen sad Mahuten (Styreren). De øvrige 32 Elefanter var bestemte til at drive; paa flere af dem stod der 2 å 3 Indfødte foruden Styreren. Alle Elefanterne rykkede frem gennem Rør og Siv af 5—7 Meters Højde. Da de leflede Snablerne og gentagende udstødte deres bekendte trompetende Lyd, var det et sikkert Tegn paa, at der var Tigre i Nærheden. Den første Tiger blev opdaget og saarel af en udmærket Skytte, der havde været med at fælde Hundreder af Tigre. Det saarede Dyr sprang i et Nu op paa Elefantens Snabel; men Kolossen blev staaende ubevægelig. Skytten gav da Tigeren endnu et Skud, hvorpaa den faldt til Jorden; dog døde den først efter det tredje Skud. Den blev bunden til en Elefant, som imidlertid kun modstræbende tog imod denne Byrde. De indiske Fyrster anvender ogsaa Garn til Tigerjagt; de er paa det laveste Sted 4 Meter høje og er løst anbragte paa Banibusstæn-ger, for at de kan falde ned og vikle sig om Tigeren, naar denne springer imod dem. Garnene danner en Vinkel, i hvilken der er anbragt et Stillads for Skytter. For at drive Tigeren hen imod Skydepladsen, trommer og skyder man og kaster brændende Fakler ind i Rørene; især har det vist sig virksomt at lade Raketter fare hen igennem Junglerne, thi imod dem holder ingen Tiger Stand. Ligesom Afrika har sine Løvejægere, har Ostindien sine Tigerdræbere; den første Plads blandt disse indtog vistnok Løjtnant Rice. Han har udgivet et Værk, »Tiger Shooting in India«, og fortæller deri, at han har nedlagt 68 Tigre, 3 Panthere og 25 Bjørne samt saaret flere. Forsynet med gode, dobbeltløbede Bøsser og ledsaget af nogle Drivere og et Kobbel modige Hunde trængte Rice ind i Tykningen og opsøgte selv den opskræmmede Tiger. Foran gik