Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 127 sædvanlig Shikarien eller Hoveddriveren, der opmærksomt fulgte Tigerens Spor og angav, i hvilken Retning man skulde gaa. Til højre og venstre for ham rykkede Englænderne frem, bestandig skudfærdige, og tæt bag ved dem Folk med en Reserve af ladte Bøsser. Derefter fulgte Musiken, sotn bestod af 4 eller 5 Trommer, Horn, samt nogle Pistoler, der stadig affyredes; dertil sluttede sig Folk, der var bevæbnede med Sabler og Spyd, og endelig nogle, der over Hovederne paa de forreste kastede Stene ind i Rørene. Den hele Trop holdt sig tæt sluttet. Fændrik Elliot var i Forening med sin Ven Rice og 40 Drivere i Færd med at undersøge en Jungle, og da de ikke ventede noget Udbytte deraf, var de stegne op i nogle lave Træer for at afvente Udfaldet. Pludselig opskræmmedes en Tiger, som gik langsomt hen imod dem. De holdt sig stille. Men en af Ledsagerne, der sad i et andet Træ, blev bange for, at de skulde overraskes, og raabte til dem ; Tigeren tog da en anden Retning, saa at de knap fik Tid til at sende en Kugle efter den. Dens Brøl forkyndte, at den var saaret; men den var allerede for langt inde imellem Rørene til, at der kunde skydes paa den; de forfulgte den derfor. Da hørtes der paa én Gang et rasende Brøl, og fra en under Rørene skjult Hule sprang Tigeren mod Rice. Denne fik netop Tid til i en Afstand af tre Skridt at affyre begge Løb paa Dyrets Hoved, da det, forvirret herved, med et frygteligt Spring greb hans Ledsager, inden denne kunne lægge an. Rice kom til og saa sin Ven under Dyrets Fødder; en Driver rakte ham en anden Dobbeltlader; han affyrede det ene Løb, men holdt derpaa inde, thi Tigeren havde grebet hans Ven og slæbte ham hen imod Hulen. Rice fulgte langsomt efter; han sigtede og sigtede atter — endelig var det rette Øjeblik kommet, og han skød Dyret gennem Hjærneskallen, saa at det styrtede om; endnu et Skud — og Tigeren var død, og Vennen reddet. Der gives mange andre Jagtmaader. En tilsyneladende farlig, men i Virkeligheden temmelig sikker Jagtart er følgende. Man bygger et Bur af stærke Bambusrør; i Buret staar der en med et Spyd væbnet Mand. Ved Nattens Frembrud kommer Tigeren og ser ham straks; Manden søger desuden at lokke den ved at skrige og jamre sig. Tigeren kommer nærmere, og saa snart den har opdaget sit formentlige Offer, søger den at sønderrive Gitteret; men ved denne Bevægelse maa den nødvendigvis vende Brystet til, og et eneste Stød af det som oftest forgiftede Spyd er i Reglen nok til at dræbe den. Fælder af enhver Art opstilles for at fange Tigeren. Især gør Faldgruber god Nytte. Tidligere nedrammede man midt i Bunden af dem en skarpt tilspidset Pæl; men efter at en ulykkelig Spadserende var omkommen ved at falde deri, maatte — i det mindste i Omegnen af Singapore — denne Metode forbydes. Paa Java laver man store Fælder af Træstammer og bindei’ dertil et levende