Dyrenes Liv: I Pattedyr

128 dyrenes liv Gedekid, hvis Brægen hidlokker Rovdyret. Efter nogen Betænkning kryber det ind i Fælden og forsøger at borttage sit Bytte, men ‘ ' Snor oa bevirker, at Fældens Port smækker derved i en _i til en elastisk, stærkt saadan Maade, at den med trækker i. Paa Sumatra opstiller de Indfødte en spændt Stang fastgjort Lanse paa en s,------ stor Kraft drives ind i Dyrets Krop, naar det vil krybe igenne et Hul i Landsbyomhegningen og derved river Fangsnoren løs. Assam lægger man med godt Udbytte ved Vandsteder og hvor Tigeren ellers har sin Gang, en Bue med forgiftede I ile der ved den mindste Berøring af Buen skydes ind i Dyrets Krop og bibrmgei det Døden, selv om Saaret er nok saa ubetydeligt. Europæere og de Indfødte, der har Skydevaaben, anbringer ogsaa selveksploderende Granater, der virker godt. Tigerens Parringstid er forskellig efter Klimaet i dens forskellige Hjemstavn. I de nordlige Egne falder den regelmæssig et Fjerdmg-aar før Foraarets Komme, medens den i de sydlige Lande navn lig efter de i Indien gjorte Iagttagelser — ikke er bunden til no^e Aarstid. Ungerne fødes paa et afsides Sted med tæt Plantevækst omtrent 100 Dage efter, at Parringen fandt Sted. De er, naar kommer til Verden, halvt saa store som en Huskat og, som alle Kattekillinger, henrivende Smaavæsner. I de første Uger Joriade Moderen kun sine elskede Smaa, naar hun føler en nagende Hunger; men saa snart Killingerne er bievne noget større og ogsaa skal have fast Næring, strejfer hun viden om. Vildkatten (Felis Caius') gjaldt længe — men med Uret foi at være Stamformen for vor Huskal. Den er betydelig større end buskede Hale, der er karakteristisk at være øwunuuucu . denne, stærkere behaaret, har et mere muskuløst Kæbeparti jderfor et kraftigere Bid, — og den buskede Hale, der er karakteristisk ved sine sorte Ringe, bliver ikke — som Huskattens — tyndere ude ‘ ^Vildkatten bliver som Regel 100-120 Ctm. lang hvoraf Halen udgør omtrent Tredjedelen; Skulderhøjden er 35—42 Ctm. og vægten g—9 Kilo, Den tykke Pels er hos Hannen overvejende graahg eller sortgraa, hos Hunnen gulliggraa. Panden og Ryggen er tegne med sorte Længdestriber, Siderne med Tværstriber, og den gullige Bug er sortplettet. Struben har en hvidlig Plet, Øjnene er gule og har et mere vildt Udtryk end Huskattens. Endnu den Dag i Dag lever Vildkatten i største Delen af Europ. — dog hverken i Skandinavien eller i Rusland. I Tysklands Skovegne er den ikke sjælden, men langt almindeligere er den paa Bal-kankalvøen. Ogsaa paa Alperne - især Foralperne - 1 Spanien og Frankrig ja selv i det ellers saa rovdyrfattige Storbrittamen lever den. Derimod „aar dens Omraade mod Øst ikke stort ud over Kaukasuskæden. Tætte, vidtstrakte og ensomme Naaleskove er dens Opholdssted. Især foretrækker den skovbevoksede Klippe- og