Dyrenes Liv: I Pattedyr

132 DYRENES LIV og gør sig saa lille som mulig. Musen kan komme halvt ud af Hullet — Katten rører sig endda ikke. Naar man kalder Katten falsk og hævngerrig, er det ikke ganske med Rette; den kan hade, men den kan ogsaa være i høj Grad kælen. Naar den holder rigtig af en, gnider den sin Kind og sine Sider op imod ham, springer om Morgenen op i hans Seng og lægger sig kælende tæt ind til ham. Vel kan man ikke altid stole paa Katte; de river og bider undertiden, naar man mindst venter det. Men i de fleste Tilfælde er dette et Slags Nødværge, naar man gør dem Fortræd. Hunden er godmodig nok til at taale Drillerier; Katten er alt andet end godmodig; men derfor er den dog ikke falsk. Moderens Kærlighed til Killingerne er beundringsværdig, og tillige viser den en rørende Medlidenhed med andre hjælpeløse Dyr. Det er bevist, at en Kat, som har faaet Killinger, giver Die til spæde Hunde, Kaniner, Harer, Egern, Rotter, ja endog Mus og beholder dem hos sig. Brehm lagde en blind Egernunge hen til en ung Hunkat, som for første Gang havde faaet Killinger. Hun modtog Ungen med Kærlighed, kælede for den, varmede den og gav den Die. Ungen trivedes fortræffelig hos sine Stedsøskende, og da disse var borte, blev den hos sin Plejemoder, som nu omfattede den med fordoblet Kærlighed. De forstod fuldkomment hinanden; hun kaldte paa den paa Kattevis, og Ungen knurrede paa sin Vis. Den fulgte hende i hele Huset, ja endog i Haven. Sammenlignet med andre Husdyr har den tamme Kat kun faa Afarter. Som en selvstændig Race opfattes sædvanlig Angorakatten, en af de smukkeste Katte, der findes, karakteristisk ved sin betydelige Størrelse og sine lange, silkebløde Haar. Den er hvid, gul eller graa eller ogsaa broget og har kødfarvede Læber og Trædepuder. Et eneste Blik paa Løvens Skikkelse og Udtryk er nok til, at man med virkelig Overbevisning slutter sig til den ældgamle Opfattelse af dette Dyr som Rovdyrenes Konge og Pattedyrrigets Høvding. Lad end Systematikeren blot betegne den som en særlig kraftig bygget Kat — Totalindtrykket af det herlige Dyr vil dog ogsaa lade ham give det Hæderspladsen blandt dets Slægtninge. Løvens Kendemærker er dens stærkt byggede, kraftige Krop med kort, glat sluttende, ensfarvet Behaaring, det brede Ansigt med forholdsvis smaa Øjne, Høvdingemanken om Hannens Skulder og Kvasten, der pryder hans Halespids. Efter Afvigelser i Mankens Form eller Farve har man — om med Rette eller ej lader vi staa hen — opstillet forskellige Underarter af Løver; men som Type tager vi Berberløven, thi det er den, der fra de ældste Tider har været berømt for de mange Løvedyder og har baaret Betegnelsen »Dyrenes Konge«. Berberløvens (Felis leo barbatus) Hoved og Hals omsluttes af eti stærk og tæt Manke. Hannens Skulderhøjde er 80—100 Ctm.,