ROVDYRENE
139
Under Brehms Ophold i det sydlige Nubien forefaldt der en mærkelig Løvejagt ved Berber. En Løve havde gjort hele Stadens Omegn usikker og i flere Uger røvet Okser og Faar fra de nærmeste Landsbyer. Endelig besluttede Nubierne sig til at gøre Ende der-paa. Fire modige Frivillige, der var væbnede med Bøsser, slog sig sammen med tolv Nubiere, der førte Lanser, og begav sig en Morgen ud i den Skovlykning, hvor Løvens Skjulested var. De rykkede lige løs paa dens Leje, drev den op, og da den rejste sig,
Løvejagt.
fyrede de fire Frivillige paa én Gang paa den, hvorefter der fulgte en Regn af Lanser. Løven blev saaret paa mange Steder, men ikke dødelig, og styrtede sig mod Angriberne; mærkeligt nok viste den det Maadehold kun at slaa den ene af Fjenderne til Jorden, i det den bibragte ham et frygteligt Saar med Poten. Derpaa blev den staaende; en anden, som nærmede sig med en Lanse, fik ikke Tid til at bruge denne, thi han fik straks et lignende Slag. De andre tænkte allerede paa at tage Flugten — da en ung Mand, kun væbnet med en lang og tyk Stok, dumdristig gik imod Løven og bibragte den et vældigt Slag over Øjet, saa at Syn og Hørelse forgik den,