Dyrenes Liv: I Pattedyr

138 DYRENES LIV blikkets Fare bevidst, rørte ikke et Lem. Han turde ikke vove el Skud mod Løvens Pande; thi de mange Grene og Kviste, som krydsede Skudlinien, gjorde et saadant Skud betænkeligt. Efter at have spejdet til alle Sider, fandt Løven sig beroliget og lagde sig igen ned bag Buskene. Jægeren spændte forsigtig begge Hanerne, holdt Bøssen i Retning af Dyrets Leje og forandrede kun sin Stilling saa meget, som det var nødvendigt, for at han kunde faa et sikkert Sigte. Men ikke en Gang denne ringe Bevægelse undgik Løvens Opmærksomhed; den rejste sig øjeblikkelig, men atter kun med Panden lige imod Skytten. Denne sigtede paa Stedet midt imellem Øjnene, trykkede af, men traf for højt — som det i Reglen er Tilfældet ved stærke Krudtladninger paa korte Afstande. Løven styrtede om, men rejste sig og udstødte et frygteligt Brøl. Idet den ved denne Bevægelse viste Siden frem, sendte Skytten den sin anden Kugle i Brystet, og da styrtede den om, kæmpende med Døden. — Før Solens Nedgang hang Løvens Hud paa Bondens Dør, og Hottentotterne var henrykte over deres Herres Held. 15—16 Uger efter Parringen føder Løvinden 1—6, som Regel 2—3 Unger, der kommer til Verden med aabne Øjne og er paa Størrelse med halvvoksne Katte. Man kan ikke let tænke sig et skønnere Syn end en Løvemoder med sine Børn. De allerkæreste Smaafyre leger med hverandre som lyslige Kattekillinger, medens Moderen alvorsfuldt, men dog med uendelig Glæde betragter deres barnlige Leg. Det er et Syn, man ofte kan have, thi det er ganske almindéligt, at Løven faar Unger i Fangenskab, ikke blot i de zoologiske Haver, men endogsaa i Menagerierne, hvor baade Plads- og Ernæringsforholdene ofte er knappe nok. I Begyndelsen er Ungerne meget ubehjælpsomme, og først i den anden Maaned læi-er de at gaa. Henimod Slutningen af deres første Aar er de bievne saa store som en velvoksen Hund, og henimod det tredje Aar begynder Manken at antydes hos de unge Hanner; men først i det 6.—7. Aar er begge Køn fuldt udvoksede og har faaet deres blivende Farve. Svarende til den langsomme Vækst er den høje Alder, Løven kan opnaa. Man har Eksempler paa, at Løven har levet 70 Aar i Fangenskab — men rigtignok faar den der, selv under den bedst mulige Pleje, temmelig hurtig et ældet Udseende og taber meget af sin naturlige Skønhed. Med 4 Kilo godt Kød daglig befinder den sig vel og holder sig i saa god Stand, som Fangenskabet i det hele tillader. Medens de Indfødte finder sig temmelig rolig i Løvens Røverier, og nærmest betragter de Tab, de lider, som en Tilskikkelse af den uundgaaelige Skæbne, har de europæiske Kolonister noget anderledes Begreber om Ejendomsværdien. Efter ældre Beregninger af den bekendte Løvejæger Jules Gérard anrettede 30 Løver i den fransknordafrikanske Provins Constantine i ét Aar for 120,000 Kr. Skade, d. v. s. hver enkelt Løve fortærede for 4000 Kr.