Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 137 fant og lo Okseantiloper har jeg set dræbte ved et Bid i Struben; men paa den anden Side har jeg set en Hest og flere Zebraer, der var dræbte ved Bid i Nakken. Jeg antager, at Bøfler ofte overmandes ved, at Nakkehvirvlen rives af Led, idet Løven springer op paa Bøflens Skuldre, griber dens Snude med Poten og derpaa drejer Nakken stærkt om«. Selv om Løven foretrækker store Dyr for smaa, foragter den dog ingenlunde disse, naar den kan faa dem; ja, det forsikres endog med Bestemthed, at den undertiden tager til Takke med Græshopper! Lejlighedsvis forsmaar den heller ikke Aadsler. Saaledes siger Selous: »Den sydafrikanske Løve er ofte en meget uappetitlig Fraadser. Naar der er bleven skudt Elefanter, mætter Løverne sig hyppig ved de stinkende Kæmpekroppe, der raadner i Tropesolen og vrimler af Maddiker. Nat efter Nat fortsætter de deres Ædegilder, indtil der ikke er mere Kød tilbage«. Det hører, som før berørt, til Sjældenhederne, at Løven angriber Mennesket; dettes høje Skikkelse synes at indgyde den Ærefrygt. Saaledes er det i hvert Fald i Sudan, hvor der falder flere Mennesker som Offer for Krokodillerne, ja selv for Hyænerne, end for Løven. I Sydafrika kendes derimod Eksempler nok paa, at Løver overfalder Mennesker, og at de, trods Vagtbaalene, bryder ind gennem Lejrens Indhegning for at røve Husdyr eller endog borisnappe et Menneske lige ved Baalels Side. Sandsynligvis driver kun den yderste Sult dem hertil. Saaledes beretter Selous, at en kraftig bygget Løvinde, trods Lejrbaal, Vagtposter og Skud, overfaldt en Lejr tre Gange i en og samme Nat og første Gang angreb en Hest og de andre Gange to Indfødte, men stedse blev drevet tilbage og omsider skudt. Dens Mavesæk viste sig da at være ganske tom. »En sulten Løve er en Djævel«, hedder det da ogsaa i Sydafrika. Som Bevis paa den Dristighed, Løven lægger for Dagen ved sine Overfald, har en gammel hollandsk Bonde, en Elefanljæger, fortalt følgende Træk: En Løve havde taget Ophold i et tæt Krat omtrent en engelsk Mil fra Bondens Ejendom. Den første Nat, da Løven viste sig, trak den sig tilbage for Hundenes Gøen; den anden Nat hentede den en Okse ud af Kraalen. Man forsøgte at drive den frem af dens Skjulested med Hunde; det kostede fire af dem Livet, og Natten efter røvede den en Hest fra Gaarden. Da besluttede den modige Mand selv, uden Hunde, at opsøge Løven i dens Skjul og gav sig paa Vej, stolende paa sin Dobbeltlader. Han var næppe kommen halvtredsindstyve Skridt ind i Krattet, før han fandt Rester af sin røvede Hest, og den erfarne Jæger vidste da, at Løven maatte være i Nærheden. Han satte sig bag en Busk, og efter i nogen Tid al have luret, saa han noget røre sig bag nogle store, bredbladede Planter. Snart viste Løvens Hoved sig tydeligere for ham; det var aabenbart, at den havde mærket, at der var noget levende i Nærheden, og at den spejdede efter det. Bonden, som var sig Øje-