Dyrenes Liv: I Pattedyr

152 DYRENES LIV presser det mod Jorden, river dets Hals op og bærer det, endnu i Dødskamp modstrittende Dyr ind i Tykningen.« (Rengger). Jaguaren snapper sit Bytte saa vel i Vandet, som paa Landjorden, men den jager ikke paa Træerne, skønt den, naar den forfølges, ingenlunde klatrer daarligt. Om dens Maade at fange Fisk paa har man følgende Iagttagelse: »Da jeg en hed Sommeraften vendte hjem efter en Andejagt, opdagede en Indianer, der ledsagede mig, en Jaguar paa Flodbredden. Vi nærmede os og skjulte os for at iagttage dens Færd. Ludende sad den paa en Pynt, hvor Vandet havde en noget stærkere Fart, og hvor en bestemt Fiskeart — de Indfødtes »Dorado«— opholder sig. Ufravendt rettede den sit Blik mod Vandet, idet den nu og da bøjede sig frem, som om den vilde udspejde Dybet. Efter et Kvarters Forløb saa jeg den pludselig gøre et Slag i Vandet med Poten og kaste en stor Fisk ind paa Land. Den fisker altsaa ganske paa samme Maade som Huskatten«. Paa Kvæghjorde anretter Jaguaren ikke ringe Skade; særlig efterstræber den det unge Hornkvæg, Hestene og Mulæslerne. Dog skal den aldrig dræbe mere end ét Stykke Kvæg ad Gangen, hvorved den adskiller sig til sin For- Jaguarunge, 4 Maaneder. Født i Zoologisk Have. del fra de andre store Kattearter. En .Jaguar, der ikke har lært Mennesket at kende, viger ærefrygtsfuld lil Side, hvis den møder det; men den Jaguar, der opholder sig i beboede Egne eller ved Floder, hvorpaa der er megen Sejlads, taber snart sin Sky for Mennesket og angriber ogsaa det. Paa sine natlige Vandringer er den ikke bange for at gennemstrejfe tæt befolkede Egne, og selv den bredeste Sirøm standser den ikke; thi den er en fortræffelig Svømmer. Den største Del af Aaret lever Jaguaren ensomt; men i August og September opsøger de to Køn hinanden. Drægtighedstiden skal