Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ROVDYRENE
153
vare tre til halvfjerde Maaned, og i Skovens tætteste Tykning eller i Hulen under en Trærod føder Hunnen sædvanlig to, sjældnere tre Unger, som hun bærer bort i Munden til et andet Leje, hvis hun ikke tror Stedet sikkert nok. Hendes Moderkærlighed er stor, og hun skal forfølge den, der røver Ungerne, milevidt.
I de beboede Egne jages og dræbes Jaguaren paa enhver Vis. De sydamerikanske Indianere benytter dertil deres forgiftede Pile; men langt farligere er følgende Jagtmaade: Jægeren om vikler sin venstre Arm med et Faareskind og bevæbner sig med en tveægget Dolk paa omtrent en Alens Længde. Saaledes udrustet opsøger han med to, tre Hunde Jaguaren. Mod et saa ringe Antal Hunde indlader denne sig i Forsvarskamp, hvorpaa Jægeren nærmer sig og tirrer den med Fagter og Raab. Pludselig springer den da imod ham med vidt opspilet Gab og rejser sig ligesom Bjørnen op til Angreb. I samme Nu holder Jægeren den omviklede Arm op mod Dyrets Forpoter og støder det Dolken i venstre Side.
I Paraguay angriber man undertiden Jaguaren til Hest og blot med Lasso, kaster den Slyngen om Halsen, slæber den afsted i Galop og kvæler den, idet man samtidig med en anden Lasso haler til den modsatte Side.
Om Jaguarens Kød bemærker den tyske Ethnograf von den Steinen et Sted: »Ongakød er fedt som Svineflæsk; Rødkaal vilde passe fortrinligt til Koteletterne!« Men en anden Gang gjorde han rigtignok den Erfaring, at det var en sejg Ret.
Mindre end Jaguaren er en anden af de amerikanske, plettede Katte, Ocelot’en eller Panterkatten (Felis pardalis), deri Kroplængde omtrent svarer til en Ræv, men kun er 50 Ctm. høj. Pletterne er tildels stribeformigt ordnede og danner paa Halen en Række Ringe.
Oceloten findes lige fra Paraguay og Peru til de sydlige Dele af Nordamerika, hyppigst dybt inde i mennesketomme Skove og aldrig ude paa aabent Land. Den jager saa vel i lyse som i mørke Nætter, særlig gerne dog i disse, fordi den da, uset af Hundene, kan komme Gaardene nær og plyndre efter Behag. I mørke Nætter maa man derfor passe paa at have sit Hønsehus godt lukket, thi- hvis Oceloten kommer ind til Hønsene, skal den nok anrette et ordenligt Blodbad paa dem. I det fri bestaar dens Føde dels af Fugle, som den overlister paa Reden, saavel i Træerne som paa Jorden, dels af alle Slags mindre Pattedyr, unge Hjortekid, Svin, Aber, Agulier, Pakaer, Hotter, Mus o. s. v.
Den lever parvis, hvert Par paa sit bestemte Omraade. Har en Jæger drevet den ene Part op, kan man være vis paa at træffe dens Mage i Nærheden. Han og Hun følges dog ikke ad paa Rov, men jager hver for sig og hjælper hverken hinanden under Jagten eller overfor fjendtlige Angreb. Mere end el Par træffer man aldrig i samme Skov.