ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
C3 oc DYRENES LIV En Gang maatte min Broder og jeg være hjemmefra en hel Uge, og i Mellemtiden blev Lucy da menneskesky, ledte urolig og med høje Klageskrig efter os, forlod allerede paa den anden Dag Huset, valgte en nærliggende Birkeskov til Opholdssted og hentede ikke mere Føde i Køkkenet. Kun om Natten vendte den tilbage til sin vante Plads oppe paa Taget, ved Skorstenen. Dens Glæde, da vi en Aften vendte hjem efter den lange Adskillelse, kendte ingen Grænser. Som et Lyn fløj den ned fra Taget, kastede sig om Halsen paa os og omfavnede snart min Broder, snart mig, knugende os fast til sig. Fra selv samme Time genoptog den sin sædvanlige Levevis, og naar den om Aftenen, medens min Moder læste højt for os, laa paa Sofaen bag hendes Ryg, snurrede velbehageligt, gabede eller snorkede højt, fandt enhver Gæst, at det var et lige saa fængslende som uvant Syn.« Pelsværk af Los, især af den skandinaviske, skattes højt og er kostbart. Skandinavien og Rusland leverer aarlig omtrent 9000 Skind og Østsibirien ca. 15,000, der dog udelukkende kommer Handelen med Kina til Gode og ivrigt søges af de mongolske Grænsefolk. Den sydeuropæiske Par dello s (Lynx pardinus) er betydelig mindre end dens nordiske Slægtning. I Nordamerika lever, Nord for de store Søer, den ka na diske Los eller Pi s c hu en (L. borea-lis), der tillige med (i en røde Los (L. rufus), hører til Amerikas nyttigste vilde Katte, fordi deres Skind aarlig udføres i Tusindvis og efter at være bievne sorterede gaar i Handelen under mange forskellige Navne. Et ægte Ørken- og Steppedyr er Karakalen (Lynx Caracal) eller Ørkenlossen. Dens Kroplængde er kun 65—75 Ctm., men Halen er næsten 25 Ctm. lang. Den er vidt udbredt gennem Afrikas, Vestasiens og Forindiens Ørkener og Stepper, men findes aldrig i Skovene. Foruden alle Slags mindre Ørkenpattedyr og Fugle jager den ogsaa Antiloper, og i Asien, især i Forindien, bliver den derfor ogsaa afrettet til Antilope-, Hare- og Kaninjagt. Brehm anser efter de Erfaringer, han har gjort, Karakalen for — i Forhold til sin beskedne Størrelse — at være det ubændigste og utæmmeligste Medlem af hele Familien. I Sumpe og Skove i Nordafrika og Vestasien lever Sumplos-sen (Lynx chaus), der er paa Færde efter Rov saa vel om Dagen som om Natten og dristig nærmer sig Landsbyer og holder til i Haverne udenom disse. * * * Næst efter Losserne følger, som et ejendommeligt Bindeled mellem Kattene og Hundene, Jagtleoparderne eller Geparderne (Cynailurus), hvis videnskabelige Slægtsnavn — »Hundekat« — er særdeles træffende, idet de er halvt Katte, halvt Hunde. Hovedet og den lange Hale er kattelignende, men Kroppen og især de høje Ben er hundeagtige. Særlig gælder dette dog om Poterne, som