Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ROVDYRENE
165
Arten derimod været benyttet som Husdyr. De holdes i særegne n e ukker og fodres med Kød, navnlig af Fjerkræ. Den stærke ugt, som de fangne Dyr udbreder, gør dem næsten utaalelige for nervesvage Folk. Naar man vil udvinde Desmer, fastbinder man yret til Burets Tremmer, krænger Kirtelsækken ud og presser æ s en mi af t]e mange Kirtelrør, der udmunder i den, I Reglen delte t0 Gange om Ugen. Desmer er i frisk Tilstand en vidt Skum, der senere bliver brunt og taber noget af sin stærke Ugt Nutildags har Handelen dermed taget betydelig af, da Moskus mere og mere foretrækkes.
C v° 7*rent <iet satnrae som om Civetten, kan siges om den asia-iske Zibeth eller store indiske Viverre (Viverra zibetha), der ,.Un i sit Ydre er noget afvigende. Den er gennem Malayerne I eJet vidt udbredt i Ostindien. Endnu mere Pris sætier Malayerne *og paa en anden, nærstaaende asiatisk Art, Malakka-Viverren e er den lille indiske Viverre (Viverra malaccensis'), der holdes som Husdyr overalt i Indien, saavel paa Fastlandet som paa Øerne.
c ‘"dfedte anvender dens Desmer, tilsat med andre lugtende æ s er, baade til at bestænke Klæder med og til en for europæiske
1 æser ligefrem uudholdelig Parfume i Værelser og Senge.
Som en Underfamilie opstilles ofte Genetterne der har en meget langstrakt Krop og en nøgen Længdestribe paa Fodsaalerne. Møerne kan trækkes tilbage. Kirtelsækken er kun lille.
(renetten (Viverra genetta) er den mest bekendte Art, eftersom *en’ sa,nrnen nie<i to senere omtalte Manguster-Arter, repræsenterer ami hen i Europa. Kroppen er kun 50, Halen 40 Ctm. lang:
, U derhøjden 15-17 Ctm. Snuden er m )re< c og afstumpede, og Øjnene har en
M rnnærn® er n'eget korte. Desmerkirtlen aisonurer nun en ringe mørkere pTu Pe'Sen er kort’ *æt 8,at °S Farven gulgraa med Dvr^116 11He nydeli8e> men rovbegærlige, myrdelystne og modige At!asl Ører fortrinsvis hjemme i Nord-Afrika, især i Egnene omkring Gei Sf?æl8ene’ men <let forekommer ogsaa i Spanien ogi Sydfrankrig.
"e en beb°r. saavel skovrige som skovløse Egne og findes paa kon °1 °f ' BjærSeSne- Det lykkes dog kun sjældent Jægeren at vel ln'e en Paa Skud; thi dens Farve falder sammen med Omgi-blikkr?eS’ °8 <1enS BevæSelser er saa hurtige, at den næsten øjekon 6'8 tabes af Syne. Først temmelig længe efter Solens Nedgang til den frem °g sniger si2 lydløst fra Sten til Sten, fra Busk til ■ t'S t Slad*§ 'æjrende til alle Sider, spejdende, lyttende og beredt at f* S y*?6 over s’t Hytte. Intet andet Dyr forstaar som den vækkrene Slangeils Sædighed med Maarens Hurtighed. Uvilkaarlig Beh-eniii'j)611] *ieun<^r’n^ vc<* s*ne Bevægelsers fuldendte Ynde og
Under Ekspeditionen i Afrika havde Pechuel-I.oesche ofte Civetler
eget lang, Ørene korte, sammentrækkelig Pupil, afsondrer kun en ringe