Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 167 Den forindiske Palmeruller (Paradoxurus niger) er omtrent paa Størrelse som en almindelig Huskat. Dens Pupiller kan trække S1S sammen til en haarfln Spalte eller Ridse. Pelsen bestaar overvejende af Uldhaar og er sort eller brungraa med mørke Baand og rækkeformigt ordnede Pletter. Med Undtagelse af Indus-Egnen findes den overalt i Forindien, hvor der er Haver og Skov, og den lever saavel i Junglen som ved Menneskenes Boliger, hvor den ikke sjældent har sit Leje i Udhuse og kun altfor hyppigt besøger Hønse-stalden. I Ananas- og Kaffeplantager er den ligeledes en højst besværlig Gæst, og af Palmevin er den en stor Ynder. I Bagindien og paa de store Sundaøer afløses den af en lidt Mindre Art, den malayiske Palmeruller eller Musang’en (Paradoxurus hermaphroditus), af hvis Optræden i Javas Kaffeplantager man har følgende Skildring: Naar Kaffebuskenes Frugter niodnes og daglig bliver mere og mere karmoisinrøde, og naar samtidig Voksne og Børn af begge Køn begynder at stryge de røde Bær af Grenene, ser man ofte paa Plantagevejene nogle mærkelige, hvidlige Gødningklumper, der udelukkende bestaar af sammenbagte, men løvrigt ubeskadigede Kaffebønner. Det er Musangens Ekskrementer. Den fortærer kun Frugternes saftige Kødhylster og giver Kærnerne ufordøjede fra sig. Disse skal endogsaa efter Javanesernes Forsikring levere den allerbedste Kaffe, hvilket er troligt nok, eftersom Dyret rimeligvis udsøger sig de modneste Frugter. I Fangenskab nøjes Musangen Uger igennem med Bananer og bliver snart saa hjemmevant, at man kan lade den løbe frit om. Blandt de Desmerdyr, hvis Klør ikke kan trækkes tilbage, møder vi først Mangusterne eller Ichneumonerne (Herpestes) og blandt dem den allerede i Oldtiden berømte Faraorotte (H. ich-neurnon). Allerede Herodot fortæller, at man i enhver ægyptisk By balsamerer og begraver Ichneumonerne paa hellige Steder. En anden af Oldtidens Skribenter paastaar, at den begiver sig alene ud paa Slangejagt, men at den dog er saa listig og betænksom, først at vælte sig i Dynd for at lade dette størkne i Solen og derved danne et Panser mod Slangernes Bid. Men Fablerne om den gaar videre endnu. Saaledes fortæller Plinitis: »Naar Krokodillen har ædt sig mæt, lægger den sig paa en Sandbanke med vidt opspærret Gab, truende enhver med Undergang. Kun en lille Fugl nærmer sig ustraffet, ja den er enddog, — som jeg selv har iagttaget, — dristig nok til at pikke den Føde ud, som er bleven siddende imellem Tænderne*). Foruden denne Fugl er Ichneumonen det eneste Dyr, ) Denne Fugl er Krokodillevogteren (Cursorius aegyptius), som vil blive piptalt serbere,