Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 177 o 1 UIXUVC Ug prtel xnai KCl , 11C1M llcVl vcu .i,0.''.' ei”aiar^e- Den har sit Leje i hule Træer, Kløfter, gamle Ræve-/, ** uKigLi uvu ni ndiiuaujciuc ug opmer uci usmaarens Rolle; men naar Bonden gemmer sit Fjerkræ godt, kan •nen den forsmaar heller ikke Fisk, og med Fisk som Madding ader den sig lokke i Fælder. Ogsaa de vilde Biers Honning skal en ynde meget, og Cedertræets Nødder maa være en af dens Livretter, thi Maverne af skudte Zobler er hyppig helt fuldstoppede af disse Kærner. Zobeljagten giver Udsigt til stor Fordel, naar den lykkes, men en er farlig; mange har maattet lade deres Liv i ensomme, sne-edækkede Egne. En pludselig Snestorm er tilstrækkelig til at skuffe e vert Haab om at vende hjem igen. Hærdede og erfarne Jægere an vel redde sig; men hvert Aar kræver endnu sine Ofre. De ^°^e*er findes i de mørke Skove mellem Lenafloden og det I)1]*5 ^av’ °® Udbyttet af deres Skind udgør endnu en betydelig e af de Indfødtes og de russiske Kolonisters Indtægter. Jagterne varer fra Oktober til midt i November eller Begyndelsen af December. Jægerne samles i smaa Selskaber paa Jagtpladserne, hvor vert Selskab har sine egne Boliger. Hundene maa undervejs række Slæderne med Levnedsmidler for flere Maaneder. Zobelens ■ poi forfølger man paa Ski, og man sætter Fælder og Snarer for en’ helst saadanne, i hvilke Dyrets Skind ingen Skade tager. Polar-r*even og andre Rovdyr fortærer dog ofte det kostbare Bytte i Fæl-erne, og da Uvejr tit gør det umuligt at efterse disse, bliver Jagt-ii >ytlet hyppigt kun stort nok til at dække Udgifterne. Hidtil er det kun enkelte Gange lykkedes at tæmme Zobelen. I r ebiskoppens Palads i Tobolsk fandtes der en, som var saa fuld-s ændig tam, at man lod den vandre frit om i Byen. Ilderen (Putoriiis foetidus') er vort evropæiske Stankdyr. Dette * Mellem-Evropa velbekendte Dyr har en Kroplængde af 2, en Halelængde af 16—17 Ctm. Pelsen er forneden ens-arve sortebrun, men paa Ryggen og Siderne noget lysere, sædvan-igvis niørk kastanjebrun; paa Forhalsen er Farven lysere, da det ku ag ige Uldhaar her skinner igennem. Der forekommer mange arl® eley, bl. a. ganske hvide (Albinoer) eller gule. Pelsen er V*st svær> men ikke saa smuk som Skovmaarens. U it eren bebor det tempererede Bælte i Evropa og Asien. Med ni agelst; af Norge, Lapland og det nordlige Rusland findes den . æS en ovei’alt i vor Verdensdel. For Danmarks Vedkommende ljneS en a* være indskrænket til Jylland, og selv der træffes den ?jc lllcget hyppig paa Østkysten. I Asien findes den udbredt til e <aspiske Hav og gennem hele Sibirien. Den opholder sig baade pati letter og paa Bjærge, i Skove og paa Marker, helst nær ved øn ergaarde. Den har sit Leje i hule Træer, Kløfter, gamle Ræve-grave o. 1. Om Vinteren drager den til Landsbyerne og spiller her usmaarens Rolle; men naar Bonden gemmer sit Fjerkræ godt, kan an \ære vel tjent med at have den hos sig; den fanger nemlig en æng e Rotter og Mus. Lenz raader Forstmanden til at skaane eren i Skoven, da den der gør megen Nytte ved at udrydde Mus Brehm: Dyrenes Liv. I. j2 næsten overalt i vor Verdensdel. ,kl|C nieget hyppig paa Østkysten. I Asiei e 'aspiske Hav og gennem hele Sibirien.