Dyrenes Liv: I Pattedyr

ROVDYRENE 179 deren, og i en Alder af 3 Maaneder er de næsten lige saa store som hun. Af Ilderens Skind faas et varmt og stærkt Pelsværk, som imidlertid har en ubehagelig Lugt. Af de lange Haar paa Halen laves Pensler. Kødet er aldeles ubrugeligt, og ikke en Gang Hundene vil æde det. Unge Ildere kan man opdrætte og tæmme ved at lade dem die hos Kattemødre; men man faar dog ikke megen Glæde deraf, thi deres medfødte Blodtørst bryder før eller senere frem. Overfor Mennesker kan vilde Ildere undertiden optræde ligefrem dumdristigt og kan endogsaa blive farlige for Børn. Saaledes fortæller Lenz: »I Verna, en By i Kurhessen, havde en seksaarig Dreng sat sin lille Broder ved Landevejen, i Nærheden af en Kanal for at lette sig Pasningen af ham. Pludselig viste der sig tre Ildere, som angreb Barnet. Den ene salte sig fast paa dets Nakke, den anden paa Siden af Hovedet og den tredje paa Panden. Barnet skreg højt; og fra Kanalen løb endnu flere Ildere til og vilde overfalde Barnet, der skreg højt. Heldigvis kom da tvende Markarbejdere til Hjælp og ihjelslog to af Ildrene, hvorpaa de øvrige bortfjærnede sig.« Det betragtes nu af alle Naturforskere som en afgjort Sag, at det under Navn af Fritten (Putorius furo') bekendte Dyr kun er en ved Fangenskab og Tæmning noget forandret Efterkommer af Ilderen. Man har kendt den fra de ældste Tider, men kun i tæmmet Tilstand. Baade Aristoteles og Plinius omtaler den. Paa de baleariske Øer havde Kaninerne en Gang formeret sig i saa høj Grad, at Beboerne søgte Hjælp mod dem hos Kejser Augustus. Han sendte dem nogle Fritter, som gjorde god Tjeneste. De blev førte ind i Kaninernes Gange, hvorpaa de uddrev disse og jog dem ind i de opstillede Garn. Allerede paa Maurernes Tid blev Fritten ofte holdt tam i Spanien. Den er noget mindre og svagere end Stamdyret; men dette gælder om næsten alle de Dyr, som holdes i Fangenskab. Kroppen er 45 Ctm. og Halen 13 Ctm. lang, altsaa samme Forhold som hos Ilderen. I Europa er Fritten næsten altid Albino, d. v. s. er hvidlig og har lyserøde Øjne. Kun faa er mørkere, og da ligner de ganske Ilderen i Farve. Fritten forekommer kun i Fangenskab som Husdyr og bruges til Kaninjagt og til Rottejagt. Man holder disse Smaadyr i Kasser og Bure, giver dem ofte frisk Hø og Halm og søger at beskytte dem mod Vinterkulden. Sædvanlig fodres de med Hvedebrød, fersk Kød og Mælk. Fritten er ikke saa livlig som Ilderen; men i Blodtørst og Rovbegær staar den ikke tilbage for denne. Selv naar den er mæt, ombringer den Kaniner, Høns og Duer. Blodet slikker den med Begærlighed, og Hjærnen synes at være en Lækkerbidsken for den. I Følge Lenz angriber den Snoge og Staalorme og fortærer et godt