Dyrenes Liv: I Pattedyr

180 DYRENES LIV Stykke af dem. Derimod nærmer den sig forsigtigt til Hugormen og søger at bibiinge den et Bid midt paa Kroppen. Det lykkes sjældent at faa Fritten fuldkomment tam; dog har man haft Eksempler paa, at den har fulgt sin Herre som en Hund. Dens Stemme er en dump Knurren, og i Smerte skriger den højt. Hunnen faar to Gange om Aaret Unger, hver Gang 5—8, som er blinde i to, tre Uger. Fritten er fortræffelig til Kaninjagt. Naar man kommer til Kaninernes Huler, sættes der et Garn uden for hver Gang, og en Fritte sendes ind i Hovedgangen, som nu ogsaa forsynes med Garn; de udjagede Kaniner løber i Garnene og bliver slaaet ihjel. Man giver Fritteti en Mundkurv paa eller filer dens Tænder, for at den ikke skal dræbe Kaninerne, og den faar tillige en Bjælde om Halsen, for at man kan følge dens Bevægelser. Naar Fritten kommer til Aab-ningen, bliver den straks taget; thi kommer den atter ned i Hulen, lægger den sig til Hvile, og da kan man vente timevis paa den. I England anvendes Fritten fortrinsvis til Rottejagt. Man maa imidlertid opdrage den dertil ved først at lade den kæmpe med unge og svage Rotter; derpaa gør dens Blodtørst Resten. En Fritte havde bragt det saa vidt i Kunsten, at den kunde dræbe 50 Rotter i Timen. Væslerne er endnu mere slanke og langstrakte end de øvrige Maare, og deres Pels er finere end Ilderens. De jager næsten lige saa hyppigt om Dagen som om Natten, og skønt de er de mindste af alle Rovdyr, kan de staa som mønstergyldige Repræsentanter, baade hvad Mod og Blodtørst angaar. Bruden eller den lille Væsel, Norsk: Snemusen (Putorius vulgaris), har kun en Totallængde af 20 Gtm., hvoraf 4,5 Ctm. gaar paa den korte Hale. Hoved, Hals og Krop er omtrent af samme Tykkelse, hvorfor Legemet tager sig endnu slankere ud, end det er. Det bæres af meget korte og spinkle Lemmer med yderst fine Poter, der er behaarede mellem Taaballerne og bevæbnede med tynde, spidse og skarpe Kløer. De skævt liggende Øjne er smaa, men fyrige. Pelsen er rødbrun paa Ryg og Sider, hvid paa hele Bugsiden og paa Benenes Inderside. I middelvarme og sydlige Egne ændres Farven ikke væsentlig, men mod Nord bliver Vinterdragten hvidbroget eller helt hvid; det sidste er saaledes Tilfælde i Norge, Nord- og Mellemsverrig og i Sibirien. I Danmark, hvor den er noget sjældnere end Lækatten, beholder den sin rødbrune Farve hele Aaret rundt. Bruden forekommer i hele Nordamerika og Europa, om end ikke i saa stort Antal som i Nordasien. Den forstaar at indrette sig og finder Smuthuller i hule Træer, Stendysser, gamle Mure, Bakkeskrænter, Muldvarpegange og Hamsler- eller Rottehuller, om Vinteren i Lader og Skure, Kældere og Stalde, hyppig endog i større