ROVDYRENE
181
Stæder. Hvor der er ensomt, strejfer den omkring om Dagen, ellers kun om Natten.
Naar Bruden bemærker et Menneske, sætter den sig paa Bagbenene for bedre at se sig'om; det falder den sjældent ind at flygte;
tværtimod er dens Blik modigt og trodsigt. Man har oftere set, at
den har angrebet
Bruden.
Mennesket og først givet slip efter længere Kamp; ligeledes, at den har bidt sig fast i en Hests Ben og kun med Vanskelighed har kunnet rystes af. Lenz fortæller følgende: »Jeg satte en Gang en Hamster ind til en gammel Brud, som var ganske mæt; næppe saa den sin knap tre Gange saa store Fjende, førend den med el Skrig sprang op mod dens Hoved og Hals. Hamsteren rejste sig og værgede sig med sine Tænder. Men i ét Spring bed Bruden sig fast i dens Snude. Nu væltede de sig omkring, og snart var den lette Brud, snart den plumpe Hamster øverst. Et Par Minutter efter gav Bruden slip; Hamsteren sad og skar Tænder og
strøg sig over sin saarede Snude. Men den lille, dristige Modstander nærmede sig snart igen, og. vips! bed den sig atter fast i Snuden. Nu brødes de pibende og hvæsende, uden at jeg — saa hurtige var deres Bevægelser — kunde dømme om, hvilken der stod sig; et Par Gange hørte jeg en Lyd, som om el Ben blev knust,