Dyrenes Liv: I Pattedyr

182 DYRENES LIV Bruden syntes at have Fordelen paa sin Side, da dens Heftighed ikke aftog under Kampen, hvorimod Hamsteren øjensynlig var mattere. Endelig gav Bruden slip, hinkede hen i en Krog og krøb sammen; det ene Forben var lammet, og Brystet, som den vedblev at slikke, var blodigt. Hamsteren satte sig i en anden Krog, glattede paa sin opsvulmede Snude og stønnede. En af dens Tænder hang ud af Munden og faldt endelig af. Slaget var afgjort; begge Parter var udygtige til at fortsætte Kampen. Fire Timer efter døde den modige Brud. Jeg fandt ingen anden Beskadigelse paa den, end, at Brystet var stærkt forrevet. Hamsteren overlevede kun i 4 Timer sin Fjende. Dens Snude var knust, den ene Fortand var falden ud, de to andre var løsnede, og kun den fjerde sad fast.« Til Brudens Mod svarer dens store Aandsnærværelse og Snarraadighed. Man har Eksempel paa, at den end ikke giver fortabt i Rovfugles Kløer, men har bidt Halsaaren over paa Fuglen, der bortførte den gennem Luften. Begge styrtede ned — Fuglen som Lig, men Bruden i bedste Velbefindende! Den efterstræber Mus, Rotter, Muldvarpe, unge Hamstere, Harer og Kaniner, Kyllinger, Duer og alle Fugle, der bygger Rede paa Jorden og sover paa Træer; den dræber Snoge, Staalormc o« Firben og angriber endog Hugorme, hvis Bid dog ofte er dræbende for den. Den æder ogsaa Frøer og Fisk, Insekter og Krebs. Den bider Hul i Enden af et Æg og slikker Indholdet, uden at en Draabe spildes. Smaa Æg bærer den i Munden, større Æg siges den at bære ved at klemme dem ind mellem Hagen og Brystet. Af større Dyr drikker den kun Blodet; Smaadyr æder den helt op, og det Dyr, den har faaet fat i, slipper den kun nødtvungent. Fem Uger efter Parringen føder Hunnen 3—8 blinde Unger, sædvanligvis i et hult Træ, hvor den har dannet en Slags Rede af Hø, Halm, Løv o. 1. Den giver i lang Tid sine Unger Die og vedbliver i flere Maaneder at bringe dem levende Mus. Naar en Fare nærmer sig, bærer den dem bort i Munden og forsvarer dem med det største Mod. Naar Ungerne er bievne lidt større, leger de ofte med Moderen i klart Solskin. Wood meddeler følgende, fra en Dame hidrørende Beskrivelse af en tam Bruds Færd: »Naar jeg hælder lidt Mælk i min Haand, drikker den gerne deraf, men den rører ikke Mælk, der bydes den paa anden Maade; naar den er mæt, lægger den sig til at sove. Den opholder sig i mit Værelse, hvor jeg sørger for at fordrive dens ubehagelige Lugt med vellugtende Sager. Om Dagen sover den i et Hynde, til hvis Indre den har skaffet sig Adgang; Natten tilbringer den i en Blikdaase i et Bur, men den gaar kun nødig ind i dette Fængsel. Naar den slippes løs, inden jeg er vaagnet, springer den op i min Seng og kryber efter tusinde lystige Krumspring ned under Tæppet og lægger sig i min Haand eller paa mit Bryst. Kommer den først senere ind til mig, saa kæler den for mig paa alle mulige Maader. Den leger med mine Fingre, springer op paa mit Hoved