194
DYRENES LIV
mærker den nu, at flere af dem flyver i samme Retning, saa hamper den efter detn, indtil den finder Reden. Men den ledes ogsaa, ligesom de Indfødte, der søger Honning, til Reden af en Fugl, Honninggøgen (af Slægten Indicator). Denne Fugl, som ikke selv kan erobre Bireder, cr klog nok til at angive dem til stærkere Skabninger. Ved sit Skrig vækker den disses Opmærksomhed, flyver et lille Stykke ad Gangen foran sin Ledsager og fører ham saaledes til
Kapsk Honninggrævling.
Hulen. Fuglen sætter sig nu rolig i Nærheden, og naar Honning-grævlingen har faaet nok, gotter den sig med Resten.«
Honninggrævlingen holder ogsaa af kraftigere Næring, og Landboerne anser den for et af de skadeligste Dyr for deres Hønsegaarde. I én Nat bed et enkelt Individ Halsen over paa henved 30 Høns og slæbte de tre hjem til sin Hule.
Den indiske Honninggrævling (Mellivora indica) ligner i Ydre og Levevis meget den afrikanske Art.
S tinkgr æ vi i n gen (Mydaus meliceps), der lever paa de ostindiske Øer, er kun 37 Ctm. lang og er let kendelig paa, at der løber