Dyrenes Liv: I Pattedyr

204 DYRENES LIV gaar ud paa at »slaa« Havodderne: Raser en Storm, bliver Dyrene forstyrrede i deres Hvile paa Stranden af Brændingen, der stiger højere og højere paa de ensomt liggende Klippeøer, hvor de endnu tror sig i Sikkerhed for Mennesket, og de stiger da højere op paa Klipperne end sædvanligt. Dristige Jægere sætter nu Livet paa Spil for at kunne overraske de fordrevne Dyr deroppe, længere borte fra Vandet. Lykkes det dem at naa ud til Øen, lander de paa Læsiden, løber op mod Vinden og dræber de hvilende Havoddere med Kølleslag. Stormens Hylen og Brændingens Larm overdøver enhver Lyd af Jægerne, og Regn og Taage hindrer Dyrene i at opdage, hvad der truer dem. Paa denne Vis har en Gang to Jægere i mindre end en Time nedlagt 78 Havoddere. Hvad dette betyder pekuniært, vil forstaas, naar man hører, at et middelgodt Havodder-skind i vore Dage er 1800 Kroner værd, og at særlig flne Skind er bievne betalte med indtil 4500 Kroner! Dog maa det bemærkes, at disse Priser først fremkommer efter Skindenes Forarbejdelse, Forsendelse o. s. v. Hvis Jagten paa Havoddere fremdeles vil blive drevet efter samme Maalestok som hidtil, turde disse Dyr inden synderlig længe være udryddede og — ligesom Stellers Søko — høre til de Dyr, der forsvinder fra Jorden umiddelbart for vore Øjne. Af alle Menageri-Dyr er ingen i den Grad Genstand for Udraa-bernes Markskrigeri og de Skuelystnes Nysgerrighed som Hyænerne. Foreviseren undlader aldrig at fremstille disse Dyr som sande Uhyrer, hvem der tillægges de frygteligste Egenskaber. Mordlyst, Rovbegær, Grusomhed, Blodtørst og Lumskhed er kun det mindste af alt det frygtelige, Manden beskylder dem for. Ved at fremstille dem som Ligskændere og Gravrøvere søger han ligefrem at vække en Slags spøgelseagtig Rædsel i ubefæstede Tilhøreres Sind. Faa Dyr er der vel, hvis Livshistorie er bleven udstafferet med saa mange Fabler og æventyrlige Sagn som Hyænerne. Allerede i Oldtiden fortaltes de vidunderligste Ting om dem. Man paastod, at Hunde mistede baade Stemme og Forstand, saa snart de blot blev berørte af en Hyænes Skygge; man forsikrede, at disse frygtelige Rovdyr efterlignede den menneskelige Stemme for at lokke Folk til sig og derpaa ombringe dem. Endnu i vore Dage tror Araberne fuldt og fast, at Hyænerne er forvandlede Troldmænd, der om Dagen vandrer om i menneskelig Skikkelse, men om Natten antager Hyæneskikkelse. Det er en Selvfølge, at Dyr, om hvilke der berettes saa meget vidunderligt, i deres Ydre maa have noget paafaldende og ejendommeligt. Dette er ogsaa Tilfældet med Hyænerne. De krumme Forben er længere end Bagbenene, saa at Ryggen skraaner ned bag til. Øjnene sidder skævt og har et uhyggeligt, usikkert Blik. Den tykke, tilsyneladende stive Hals, den buskede Hale, den lange, stride Pels,