Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
DYRENES LIV
bliver Ulven strakt til Jorden ved det første Slag af Hesten; men det sker ogsaa, at den ved en behændig Vending undgaar Slaget, springer ind paa Flesten, bider den i Struben og dræber den. Ikke en Gang en hel Flok Ulve er i Stand til at jage en Hjord Heste paa Flugt; tvært imod staar Ulvene i Fare for at blive omringede og ihjelslaaede af Hestene.«
Parringen finder Sted om Vinteren. Efter fjorten Ugers Forløb kaster Hunnen 3—9, i Reglen 4—6, Unger, helst i ensomme, tætte Skove. Ungerne er blinde i 3 Uger og patter i 5—6 Uger. Moderen skjuler dem for andre Ulve, saa længe indtil de selv kan løbe om, thi ikke en Gang for deres Fader er de sikre. I Fare bærer Hunnen dem hen til et andet Sted. De vokser indtil det tredje Aar. Ulvens Levetid kan vistnok i det højeste anslaas til 11 å 15 Aar.
Ved mangfoldige Forsøg er det godtgjort, at Ulve og Hunde kan frembringe Bastarder, der er avledygtige. Disse Bastarder varierer meget, endog indenfor samme Kuld; i Reglen har de dog størst Lighed med Ulven.
Ulve, der er tagne som ganske unge, kan blive meget tamme og vise stor Hengivenhed for deres Herre. Cuvier omtaler saaledes en Ulv, der fra ung af var bleven opdraget som en Hund, og som da den blev voksen, skænkedes til Paris’s zoologiske Have. >Her viste den sig i nogle Uger aldeles trøstesløs, aad kun yderst lidt og var ganske ligegyldig mod sin Oppasser. Langt om længe fattede den dog Godhed for dem, der stadig gav sig af med den, og til sidst syntes den at have glemt sin forrige Herre. Efter halvandet Aars Fraværelse vendte han imidlertid tilbage til Paris og besøgle Haven. Ulven hørte hans Stemme, og da man aabnede dens Indelukke, sprang den sin Herre i Møde og viste sig ellevild af Glæde.«
For at udrydde Ulvene betjener man sig af allehaande Midler: Kugler og Krudt, Gift, Ulvesakse, Faldgruber o. s. v. De fleste Ulve bliver dog dræbt ved Gift, idet man flaar et dødt Faar og strør Strychnin paa Kødet. Derefter trækker man Skindet over igen og lægger Faaret ud paa et Sted, hvor man ved, at Ulvene søger hen. Faldgruber anvendes ogsaa med Held; de er omtrent 3 Meter dybe og 2,5 Meter i Diameter. Man lægger et let Tag over dem af tynde, bøjelige Grene, Mos og lignende og anbringer et Aadsel midt paa Taget.
Ulvens Vinterpels anses for godt Pelsværk. De smukkeste Skind kommer fra Skandinavien, Rusland, Polen og Frankrig og betales med 18—20 Kr. Desuden betaler mange Regeringer en Præmie for hver dræbt Ulv.
En særlig Form er Polarulven, som er helt hvid, og som fra Nordamerikas nordligste Egne har fulgt Moskusokserne paa deres Vandring langs Grønlands Nordkyst ned paa Østkysten. Her er