ROVDYRENE
213
ringeste Spor af Ulve. Visse Hunde synes derimod ikke at kende nogen større Glæde end at komme paa Ulvejagt, og det er i det hele ret mærkeligt at iagttage det ubeskrivelige Had, der hersker mellem disse to, hinanden saa nær beslægtede Dyr.
»Paa de sydrussiske Stepper,« siger Kohl, »bor Ulvene i selv-gravede Huler, der ofte er meget dybe. Intet Steds er de maaske hyppigere end paa Ukraines og Lilleruslands skov- og kratbevoksede
Ulveflok.
Sletter. I disse Egne er enhver menneskelig Bolig formelig befæstet mod Ulvene og omgivet af en 12—14 Fod høj, tæt Tjørnehæk. Ulvene nærmer sig forsigtigt til de Store Flokke af Heste og søger at bortsnappe enkelte Føl, der har fjernet sig for langt fra Klokken, men ikke sjældent sniger de sig ogsaa bag paa enkelte udvoksne Heste, springer ind paa dem, griber dem i Struben og dræber dem. Naar de andre Heste i Flokken mærker Ulven, gaar de uden videre løs paa den, og hvis den ikke tager Flugten, slaar de den med Forhovene, ja Hingstene angriber den endogsaa med Tænderne. Ofte