ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
ABERNE 19 — i Mangel af mere passende Selskab — at lege med sin Vogter. Altid skal han være hos den, og ikke et eneste Øjeblik vil den være alene men skriger skingrende op, naar den finder sig forladt af ham. Klokken ni bliver den vasket, hvilket den befinder sig vel ved, og den giver sin Veltilfredshed Udtryk i gryntende Lyde. Ligesom den lever sammen med sin Vogter, saaledes indtager den sine Maaltider sammen med ham. Til Frokost faar den et Par Pølser eller noget Smørrebrød, belagt med forskelligt. Dertil drikker den helst kold Havresuppe, og højst original ser den ud, naar den med sine korte, tykke Fingre tager om Glasset, der vilde glide ud, hvis den ikke hjalp til med Foden. Klokken ét bringer Vogterens Kone den i den varme Sommertid levede i den Middagsmaden. Medens min Bolig, afventede den længselsfuldt dette Øjeblik og vilde absolut selv lukke Entrédøren op, naar det ringede. Saa snart Konen er der, undersøger den Retterne og rapser gerne af det, der smager den bedst. En Ørefigen er sædvanlig Følgen af dens Rapselyst, og da venter den artigt, uden at vende sit Blik fra Maden, til Maaltidet begynder: Først en Kop Bouillon, der i et Nu er tømt til sidste Draabe. Derefter Ris og Grøntsager, især Kartofler, Gulerødder eller Kaalrabi, kogt med Kød. Konen passer paa, om den holder pænt Bordskik, og den kan allerede bruge Skeen flinkt. Men saa snart næsten 8 Aar i Breslau. Hun-Gorilla. Levede i den tror sig ubemærket, farer den med Munden ned i Skaalen. Som sidste Ret holder den mest af et Stykke Kyllingesteg. Efter at Maaltidet er forbi, vil den have sin Middagssøvn, men én til halvanden Times Hvil gør den igen oplagt til at lege videre. Om Eftermiddagen faar den Frugt, om Aftenen Mælk eller The og Smørrebrød. Klokken ni gaar den til Køjs. Den ligger indhyllet i et uldent Tæppe paa en Madras. Vogteren bliver siddende hos den, indtil den er sovet ind; men den trænger saa meget til Søvn, at dette Tidspunkt snart indtræder. Helst sover den i samme Seng som Vogteren, omfavnende denne og hvilende sit Hovede op til hans Legeme. Den sover fast hele Natten og plejer ikke at vaagne før Klokken otte. — Den har sit eget Glaspalæ, der staar i Forbindelse med et lille Palmehus, som skal