Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
DYRENES LIV
Den vælger altid sin Bolig med yderste Forsigtighed. Kan den slippe for det, graver den ikke selv sin Hule, men slaar sig ned i gamle, forladte Grævlinggrave eller deler — trods sin Ulyst til at pleje selskabelig Omgang med andre Dyr — Grævlinggraven med dens Beboer. Alle større, mere komplicerede Rævegrave er fra først af anlagte af Grævlinger. Den egentlige Bolig er en kedelformig Hule, omtrent en Meter i Tværmaal; men ofte er der Sideboliger og desuden en Labyrint af uregelmæssige Gange, hvoraf flere har Udgange paa forskellige Steder. Under stærk Regn, i Storm, koldt Vejr — om Sommeren dog ogsaa i den aller stærkeste Hede — opholder Ræven sig regelmæssigt i sin Hule; men desuden i Parringstiden, og saa længe Ungerne er smaa.
Til at gaa ud paa Rov foretrækker Ræven ganske vist Natten, men i ensomme Egne jager den dog ogsaa gærne, medens Solen staar paa Himlen. Ligesom Hunden holder den meget af at sole sig og lægger sig i smukt Vejr paa en gammel Træstamme eller en Sten og daser mangen en Time hen. Hvor den føler sig sikker, giver den sig endog sorgløst Søvnen i Vold, snorker højlydt som en Hund og sover saa dybt, at det undertiden endogsaa lykkes Jægeren at overraske og iagttage den. Ved Skumringens Frembrud eller allerede før begynder den sine Togter. Yderst forsigtigt sniger den sig langsomt af Sted, spejder og snuser mod Vinden nu og da, søger bestandigt at holde sig dækket og lægger derfor altid Vejen ad de gunstigste Steder — Krat, Stene, højt Græs o. 1. Den efterstræber alle mindre Dyr, lige fra Raakalve eller syge Raadyr til Biller og Insektlarver. Dog udgør Mus sikkert nok dens vigtigste Næring. Den efterstræber Harer, plyndrer Fuglereder og tager ikke i Betænkning at overfalde en Hjortekalv, hvis Moder befinder sig i Nærheden, uagtet den véd, at hun forsvarer sit Afkom og kan uddele meget kraftige Slag. Fuldt udvoksne Fugle søger Ræven at overliste; den plyndrer om Dagen tamt Fjerkræ paa Marken og sniger sig om Natten ind i Bøndernes Gaarde. Den svømmer gennem Moser for at bemægtige sig de der ynglende Fugle, ja man har endog haft Eksempler paa, at den har dræbt rugende Svaner. Ved Indsøer eller Bække lurer den paa Fisk eller Krebs, og ved Strandbredden stjæler den Fisk af Garnene, ligesom den i Skoven tømmer Jægerens Snarer. I Nødstilfælde æder den ogsaa Aadsler.
Naar Mikkel Ræv tror sig sikker, forvandles dens Forsigtighed til en paafaldende Frækhed. Den kommer da ved højlys Dag ind i Bøndergaarde og snapper i Beboernes Paasyn en Høne eller en Gaas, med hvilken den lusker af. En Ræv var bleven fanget i en Lade og skulde ihjelslaas med Plejle og Høtyve, men det lykkedes den at undslippe; idet den løb bort, opdagede den paa en Eng en Flok Gæs, ombragte uden videre to af dem og tog én med sig, ligesom for at trodse og haane sine Forfølgere. En Ræv, som indfandt sig i en Bondegaard i Mähren for at røve Høns, og som blev jaget bort med Stokkeslag, kom endog igen og blev jaget bort