ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
246 DYRENES LIV er den sorte Binturong (Arctitis binturong'), der bliver 1,5 M. lang, hvoraf Halvdelen rigtignok gaar paa den lange Hale. Denne er en Snohale, og Dyret er i det hele et udpræget Trædyr. Det opholder sig i Bagindiens og de store Sundaøers Skove og er et langsomt Nat-dyr, som man kun sjældent faar Øje paa. Det er meget lidt kræsent i Valget af Føde, nærmest altædende; men forøvrigt er dets Liv kun lidet kendt. Den røde Kattebjørn eller Pandaen (Ailurus fnlgens) er omtrent paa Størrelse som en stor Huskat. Dens Hjem ei Himalayas sydøstlige Egne, hvor man træffer den i 2000—4000 Meters Højde. Her færdes den par- eller familievis i Skovene, men opholder sig dog mere nede paa Jorden end Binturongen. Den lever hovedsagelig af Planteføde, men plyndrer dog lejlighedsvis Reder eller snapper Insekter. Ogsaa om dens Liv ved man forholdsvis kun lidt. En tredje Underfamilie danner de smaa amerikanske Vaskebjørne (Procyonidae). Sammenlignede med de ægte Bjørne er de smaa og spinkle. Halen er lang, slap og busket, Benene høje og tynde, Snuden kort. Den almindelige Vaskebjørn, Amerikanernes Raccoon (Procyon lotor) har en Kroplængde af 65 Ctm., en Halelængde af 25 Ctm. og en Skulderhøjde af 30—35 Ctm. Pelsen er gulgraa, blandet med Sort; Halen har seks mørkebrune Ringe. Vaskebjørnen har hjemme i Nordamerika, saa vel i den sydlige som i den nordlige Del. I det Indre forekommer den endnu hyppigt, især i Skove med Floder, Søer og Bække. Naar Solen skinner, sover den i hule Træer eller paa løvfulde Grene; men hvor den er fri for Forstyrrelse, har den ingen bestemt Jagttid. Den ernærer sig af Frugt, men tager ogsaa Fugleæg og især Insekter. Selv Fisken i Vandet snapper den, og for at fange Krebs og Skaldyr vover den sig ved Ebbetid langt ud i Stranden. Østers skal være dens Livret, og den har et godt Greb paa at aabne dem. Den har den underlige Vane at dyppe sin Føde i Vand og at gnide den mellem Forpoterne, ligesom for at vaske den — deraf dens Navn; kun naar den er meget sulten, giver den sig ikke Tid dertil. I Maj føder Hunnen 4—6 meget smaa Unger i et omhyggeligt foret Leje i et hult Træ. Jagten paa dette Dyr drives med sand Lidenskab. Den anstilles om Natten med Hunde og ved Fakkelskin. En god Hund finder snart Vaskebjørnens Spor, og det hele Kobbel styrter nu efter den. Med Abens Hurtighed klatrer den op i et Træ og skjuler sig i dets tætteste Løv; Hundene omringer Træet, halsende og hylende, indtil Jægerne kommer. Faklerne kaster sammen, og af tørt Træ og Grankogler dannes der et Baal, som oplyser alle Omgivelser. Nu stiger en Mand op i Træet og forfølger Bjørnen. Den vover sig da ud