Dyrenes Liv: I Pattedyr

FEMTE ORDEN. SÆLERNE. Ligesom Hvalerne er Sælerne, norsk Kobberne, Havdyr; men deres Pattedyr-Natur er langt mere iøjnefaldende. Endnu er der fire Ben tilstede, rigtignok kun slæbende, men dog bestemt adskilte fra Kroppen, og paa Fødderne kan der mere eller mindre tydeligt ses baade Fingre og Tæer. Hos mange er disse fuldkomment bevægelige og kun forbundne med hverandre ved en Svømmehud, og hos de faa, hvor de er omgivne af en fælles Hud, kan de dog skelnes ved de smaa Kløer. Halen ender ikke i nogen Finne, og det lille Hoved er tydeligt adskilt fra den tendannede Krop. Mest paafaldende er Fødderne, idet Mellemtaaen ikke mere er den længste og stærkeste. I Tandsættet genfindes Rovdyrenes Type, — dog er Kindtænderne altid ens, — og Sælerne slutter sig i det hele nøje til de egentlige Rovdyr. At Ørerne og Næseborene kan lukkes, og at Øjnene er byggede paa en ejendommelig Maade, er naturlige Tilpasninger til disse Havpattedyrs Levemaade. Paa Land opholder de sig kun i Forplantningstiden og som Unger; her er de højst ubehjælpsomme Dyr, hvorimod de bevæger sig med den største Lethed i Vandet, og i Fare tyer de straks ud i dette. Alle Sælhunde er meget selskabelige. De færdes især om Natten; Dagen tilbringer de helst paa Land, enten solende sig eller sovende. Enhver Forstyrrelse af deres Magelighed er dem højst ubehagelig; mange Arter kan næppe drives til at flygte og har større Lighed med døde Kødmasser end med levende Skabninger. Stemmen er hæs og lyder snart som Hundens Gøen, snart som Kalvens Brægen eller som Oksens Brølen. Hannen lever altid sammen med flere Hunner, og Moderen forsvarer sit Afkom med Fare for sit Liv. Allerede efter et Par Maa-neders Forløb bliver de unge Sæler vænnede fra. Dyriske Stoffer, især Fisk, Skaldyr, Krebs og Straaledyr, udgør Sælernes Føde. For at befordre Fordøjelsen, sluger nogle Stene; andre fylder i Nødstilfælde Maven med Tang.