Dyrenes Liv: I Pattedyr

 252 DYRENES LIV I Hvidbjørnen har Sælerne, navnlig de mindre Arter, deres værste Fjende næst efter Mennesket. Al Sælhundejagt er nærmest kun Slagteri, og Dyrenes Tal er ogsaa blevet betydeligt formindsket, saa at nogle Arter gaar deres Undergang i Møde. Deres Tran og Spæk, Tænder og Hud er søgte Artikler, og deri maa man søge Grunden til den Udryddelseskrig, der føres imod disse Dyr. Mange dræbes dog ogsaa, fordi de skader Fiskeriet stærkt. Alle Sæler kan tæmmes, ja nogle kan endog afrettes til at fange Fisk. Sælernes Orden falder i tre store Familier. Mest omdannede til Vandlivet er de ægte Sæler, som har mistet de ydre Ørebruske og slet ikke kan støtte paa Baglemmerne. Modsætningen til dem danner Øresælerne, der endnu har bevaret Ørebruskene og Evnen til at støtte og bevæge sig paa Baglemmerne. En særlig, tredie Gruppe danner Hvalrosserne, der for saa vidt staar midt imellem de to andre, som de mangler Ørebruske, men paa den anden Side dog kan dreje Baglemmerne frem under Kroppen. Langt den videste Udstrækning har de ægte Sælers Gruppe, »Sælhundene«, som det ofte hedder i daglig Tale. Ikke blot alle Have bebor de, men ogsaa mange Søer, f. Eks. Bajkalsøen og det kaspiske Hav, hvori de er bievne tilbage, efter at den oprindelige Havforbindelse afbrødes ved Landets Hævning. Hyppigst er de dog i det nordlige Polarbælte. Man skal se Sælerne i Vandet for at faa det rette Indtryk af dem. De gennemskærer det med en Rovfisks Hurtighed, drejer sig lynsnart om sig selv og kan ogsaa, saa længe de finder for godt, forblive paa et og samme Sted. At dykke forstaar de fortrinligt, men de bliver dog ikke saa længe under Vandet, som det undertiden paastaas. Naar de ikke forfølges, stiger de hvert Minut op til Overfladen for at aande, og de opholder sig ingenlunde et helt Kvarter eller en halv Time ad Gangen under Vandet, som man i ældre Tider troede. Fabricius, der har givet en udførlig Beskrivelse af de ved Grønland forekommende Sæler, mener, at en Sæl ikke kan forblive længere under Vandet end 7'/2 Minut, og fangne Eksemplarer har i Følge mangfoldige Iagttagelser aldrig tilbragt over 5 */2 Minut under Vandet — ikke en Gang, naar de sover. Sælerne kan nemlig virkelig sove i Vandet. De kommer da fra Tid til anden med smaa Bevægelser af Lemmerne op til Overfladen med lukkede Øjne, trækker Vejret, synker fatter og kommer paa ny op, hver Gang de drager Aande. Disse Bevægelser sj'nes at ske aldeles bevidstløs og mekanisk. At Sælerne ogsaa kan sove, hvilende paa Overfladen, fremgaar af Grønlændernes Iagttagelser. Disse, der giver yderst nøje Agt paa det for dem saa vigtige Dyr, har en egen Benævnelse for hver af