Dyrenes Liv: I Pattedyr
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 526
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SÆLERNE
253
dets Stillinger i Vandet; af de forskellige Stillinger slutter de nemlig, om det vil lykkes dem at nærme sig eller ikke.
Selvom Sælerne kan leve Dage, ja Uger igennem i Vandet, gaar de dog gerne en Gang imellem op paa Land, ogsaa udenfor Forplantningstiden, enten for at hvile sig, sove eller sole sig. De kaster sig da med et pludseligt Sæt fra Vandet et Stykke ind paa Landjorden, idet de hurtigt og kraftigt slaar de udbredte Baglemmer sammen. Hvor tung og klodset deres Gang end ser ud, kommer de dog ganske rask afsted, og en løbende Mand maa næsten anstrænge sig, naar han vil indhente en paa Land afstedglidende Sælhund.
En Sæl, der hviler paa Strandbredden, er et Billede paa Ladhed
Plettet Sæl.
og Velvære. Snart vender den Bugen, snart Ryggen, snart den venstre og snart den højre Side imod Solen; den trækker Forbenene ind til Kroppen eller lader dem hænge slapt ned. Den aabner og lukker Øjnene, blinker eller stirrer lige ud for sig, aabner kun undertiden de tillukkede Øregange og Næsebor og foretager saa godt som ingen andre Bevægelser end dem, der betinges af Aandedrættet. Saaledes kan den ligge i Timevis.
Allerede i Oldtiden har man skildret Sælerne som højt begavede Dyr. Deres Sanser synes i det hele at være vel udviklede. Synet er fortrinligt, Hørelsen skarp til Trods for de smaa Øreaabninger og Lugten forholdsvis fin, skønt Næsen her fornemlig staar i Aande-drættets Tjeneste. Næse og Øren kan som omtalt lukkes og viser sig snart sotn trekantede eller runde Huller, snart kun som smaa