Dyrenes Liv: I Pattedyr

254 DYRENES LIV Sprækker. Næseborene aabnes ved hvert Aandedrag og lukkes straks igen og vedbliver at være sammenknebne til det næste Aandedrag, ogsaa naar Dyret hviler paa Land; Ørene bliver kun lukkede i Vandet og selv der ikke altid. Det store Øje er kun lidet hvælvet, og den lysere eller mørkere brune Regnbuehinde fylder næsten h^le Øjet, saa at det jhvide kun sjældent ses. Højst ejendommelig er Pupillen; thi den er ikke rundagtig eller aflang, men snarere af Form som en Stjerne med fire Straaler. Blikket er paafaldende udtryksfuldt, og ved enhver Ophidselse og Smerte fælder Sælerne mange Taarer. Musikalsk Sans tilskrev allerede Oldtidens Folk Sælerne, og ogsaa i nyere Tid har man ofte set disse lytte til Klokkeklang og lignende høje Toner, f. Eks. Ankerkættingens Raslen. Hvor begavede disse |Dyr end i det hele er, viser de sig dog ofte saa dumme og raadvilde, at man næppe véd, hvad man skal tro om deres Evner. I øde Egne er de dristige; men hvor de har lært deres værste Fjende, Mennesket, at kende, viser de sig højst forsigtige. Fangne Individer slutter sig snart til deres Oppasser, og enkelte bliver meget tamme. Over for Hunde kommer de i et heftigt Sindsoprør, fnyser forbitret ad dem eller søger at skræmme dem ved at slaa Tænderne sammen. Omtrent 9x/2 Maaned efter Parringen føder Hunnen én, sjældnere to Unger paa øde Øer, helst paa den sandede Strandbred, i Grotter, paa Klippeblokke eller Ismarker. Ungerne kommer vel udviklede til Verden og er bedækkede med en tæt, fin, hvid Pels, som hindrer dem i at svømme og endnu mere i at dykke, men som snart afløses af den glatliggende, stride Ungdomsdragt. Indtil det første Haarskifte har fundet Sted, bliver Hunnerne paa Land hos Afkommet. Moderen giver kun en kort Tid sin Unge Die, enten paa Strandbredden eller, senere, paa Fladvande; i Fare advarer hun den og slæber den imellem Forbenene til et sikkert Sted. Allerede efter et Aars Forløb har Ungen opnaaet over Halvdelen af sin vordende Størrelse. Om Fødselen af en fuldbaaren Unge, som en Hun-Sæl bragte til Verden i en lille Dam i den zoologiske Have i Hamborg, meddeler Brehm følgende: Fødselen foregik i den tidlige Morgenstund inden Oppassernes Komme; disse saa allerede, da de traadte ind i Haven, Ungen lege i Vandet ved Siden af den gamle. Paa Land fandt man hele den nyfødtes fældede Dragt, en ikke saa ganske lille Hob af silkebløde, korte og krusede Haar. De laa alle paa et Sted af ringe Omfang og syntes allerede at være bievne afstrøgne, inden Fødselen var foregaaet. Ungen havde ikke længere noget Spor af Uldklædning paa sig. Dens Farve lignede fuldstændig Moderens; kun var Farverne hver for sig friskere og mere glinsende. Øjnene var aabne og saa klart og frejdigt ud i Verden. Det unge Dyrs Bevægelser var ganske som den gamles; de var lige saa sikre og livlige i Vandet og lige saa ubehændige paa Land. Det svømmede lige godt paa Bugen og paa Ryggen, dykkede let og længe ad Gangen, antog de forskelligste Stillinger i Vandet og teede sig med