Dyrenes Liv: I Pattedyr

22 DYRENES LIV mödige Aber stærkt mistænkt for, at det er dem, der paa haand-gribelig Vis driller og plager de ubehjælpsomme Menneskeaber saa længe, indtil Urskoven genlyder af deres Skrig.« Af alle Menneskeaber er Chimpansen den, der hyppigst kommer levende til os; men desværre holder den det kun undtagelsesvis to__tre Aar ud i Europa, medens den, som man forsikrer, i Vestafrika skal have levet indtil tyve Aar i Fangenskab og være bleven stor og stærk. Hidtil har man stedse gjort den Erfaring, at de fangne Chimpanser er godmodige, kloge og omgængelige. Degrand-pré saa paa et Skib en Hun, der var overorordentlig lærenem og udførte flere Slags Arbejde. Den var afrettet til at fyre i Bager-ovnen og gjorde dette til almindelig Tilfredshed, passede nøje paa, at Gløderne ikke faldt ud, og kunde endogsaa bedømme, om Ovnen var varm nok. Den gik da hen til Bageren og meddelte ham det med udtryksfulde Gebærder; Bageren vidste, at han kunde stole saa godt paa sin Medhjælper, at han aldrig selv behøvede at se efter. Buffons Chimpanse saa melankolsk og alvorlig ud, og der var noget afmaalt og besindigt ved dens Bevægelser. Undertiden gav den en af Folkene Armen og spadserede om med ham; den satte sig til Bords, brugte Serviet og tørrede sine Læber med den, naar den havde drukket; selv skænkede den Vin i Glasset og klinkede med andre. Den hentede selv Over- og Underkop, kom Sukker i, skænkede The paa og lod den blive kold, før den drak den. Brehm bekræfter disse Beretninger af egen Erfaring, da han Aar igennem har iagttaget mange forskellige Chimpanser. En saadan Abe lægger saa overordentlig meget menneskeligt for Dagen, at man er nær ved at glemme Dyret. Dens Færd kan ingenlunde skrives paa en instinktmæssig Efterabelses Regning, som man altid er tilbøjelig til. Den lader sig belære og lærer selv, og var dens Haand lige saa fortrinlig udrustet som Menneskets, vilde den kunne lære endnu meget mere. Den forstaar, hvad der siges til den, og gør sig forstaaelig ved udtryksfulde Lyde og Udbrud. I Omgang med Mennesker underkaster den sig disses højere Begavelse; over for Dyr ytrer den derimod en lignende Selvfølelse som Mennesket. Den anser sig for bedre og højere staaende end andre Dyr, navnlig end alle andre Aber. En af Brehrns Chimpanser døde al Lungebetændelse, ledsaget af en Hævelse af Halskirtlerne. Den behandledes bl. a. af Dr. Martini, der skildrer Patienten saaledes: »Jeg betænkte mig ikke paa at følge den til mig rettede Opfordring om at behandle dette Dyr; thi den sammenlignende Anatomi paakaldte her med større Ret Menneskelægen end Dyrlægen. Tidligere havde jeg altid set Chimpansen livlig, ja endog kaad; desto stærkere Indtryk gjorde den syge Abe paa mig. Med Sengetæppet trukket helt op til Hovedet laa den stille og udeltagende paa sit Leje med et Udtryk af Lidelse i sit Ansigt, plaget af Hosteanfald og snappende efter Luft, kun af og til aabnende Øjnene med et smerteligt Suk. Som et Barn veg den først tilbage for den fremmede Mand; men ved