Dyrenes Liv: I Pattedyr

SÆLERNE tc men ret hyppig i Østersøens mellemste og nordlige Dele, i de store russiske og finske Søer og i Ishavet. Heroppe føder den sin Unge i et Snekamtner over et Hul i Isen, som den graver og holder aabent. Til de mere udprægede Ishavssæler, »Rubberne«, som kun undtagelsesvis fjærner sig betydeligt fra Polarbæltet, hører den indtil 3M. lange Svartside, norsk: Jan-Mayen-Kobbe (Phoca groen-landica). Dens Hoved er mere smalt og langstrakt og Panden fladere end hos de hidtil nævnte Sæler; men mest iøjnefaldende karakteriseres den dog ved sin Farvetegning. Den nyfødte Unge har en Grønlandssæl eller Svartside. blød, glinsende, snehvid Dunpels, hvis Haar fældes efter en Uges Forløb. I det andet Aar faar den lysegraa Ryg Pletter, og i de to følgende Aar bliver den mere og mere broget. Hovedet bliver sort, Kroppen hvid eller hvidgul og faar hos Hannen en stor, halvmaane-formet mørk Plet paa hver Side, dannende ligesom en Saddel, hvorfor Tyskerne ogsaa kalder Arten »Saddelsælen«. Hunnerne har kun en svag Antydning af Sidepletterne. Svartsiden findes lige saa vel ved Kamtsjatka som ved Grønland, Labrador og Island og opholder sig mere ude paa Havet imellem Drivisen end inde ved Kysterne. Den er højst selskabelig og træfles altid flokkevis. Sidst i Marts opholder Flokkene sig paa Kanten af Drivisen for at føde, Brehm: Dyrenes Liv. I- 17