Dyrenes Liv: I Pattedyr

256 DYRENES LIV eller til dermed al udspile Skind, og af Skulderbladene laves der Spader; Senerne tørres og tlækkes til Sytraad, og Maven anvendes som Flaske til deri at opbevare Blod og Spæk. Den Sæl, hvis Levevis i det foregaaeude nærmest er taget som Type, er »den almindelige Sælhund« eller den plettede Sæl, norsk: Stenkobbe (Phoca vitulina) — en ikke blot i de skandinaviske Farvande, men over hele den nordlige Halvkugle yderst hyppig Art, let kendelig paa Ryggens og Sidernes mange sortbrune Pletter paa gulliggraa Grund. Det voksne Dyrs Længde svinger mellem 1,6 og 2 M.; sædvanligt er Hunnen større end Hannen. I Grønland føder den i Juni, men ved Østersøens Kyster Ringsæl. allerede sidst i Marts eller i April. Paa lavlandede Rev, f. Eks. Syd for Lolland og ved Hesselø, ligger der store Flokke af plettede Sæler paa det tørre, men de er meget sky og forsigtige og bliver det endnu mere Aar for Aar paa Grund af den Ivrighed, hvormed Fiskerne søger at udrydde denne deres Arvefjende. Samtidigt tjener de en Pengepræmie, der udbetales dem for hver Sælhundehale, — ligegyldigt af hvilken Art, — som indsendes til »Dansk Fiskeriforening« i København. Mindre hyppige i de danske Farvande end den plettede Sæl, er Graasælen, norsk Storkobben (Halichoerus gry pus') og Ringsælen (Phoca foetida). Graasælen, der er ensfarvet graa, bliver indtil 3 Meter lang og kan veje 250 Kilo. Den ynglede tidligere ved Anholt, men nu ikke sydligere end ved Fro-Øerne i Norge, hvor den, i Modsætning til andre Sæler, først føder sine Unger i Høstens Tid. — Ringsælen har lyse Ringpletter paa sortbrun Bund. Den bliver kun 2,5 Meter lang og er sjælden i de danske Have,