Dyrenes Liv: I Pattedyr

SÆLERNE 2&0 der deler Snuden i to Dele. Længderibbe, Hanner har ingen Blære, men Hoved af en Klapmyds. Hunnerne og de unge kun en lav Hudribbe langs Panden. Klapmydsens Han bliver 2—2,5 M. lang. Hunnen er mindre. Ud-voksne Dyr er smudsig- eller graa-hvide med rnørke Pletter, som staar tættest paa Ryggen. Pande og Snude er sortladne, Nakke og Overhals sortbrune med graahvide Pletter. I Nærheden af Grønland og Ny-foundland er Klapmydsen almindelig, ved Vestkysten af Island og ved den nordlige Del af Norge sjældnere. Kun i April, Maj og Juni nærmer den sig Land for at kaste sin Unge; den øvrige Del af Aaret tilbringer den som oftest i rutn Sø, helst i Nærheden af Drivisen, paa hvilken den ofte hviler sig. Klapmydsen er en for Grønlænderne meget nyttig Sæl, da den som Følge af sin Størrelse yder dem en stor Mængde Føde og Tran. Skindet af de unge bruges med Haarene udadvendte til Stads-pelse for Kvinder og anses for noget af det kostbareste Skind. Ligesom Svartsiden er denne Art aftaget stærkt i Mængde paa Grund af Robbefangernes stærke Forfølgelse. Alle de hidtil nævnte Sæler, selv de sidst omtalte højnordiske »Robber«, overgaas i Størrelse af de sydligere Haves Søelefant (Macrorhinus leoninus). Gennemsnitlig er denne Kæmpesæl 5 M. lang, men man har maalt Eksemplarer paa 6,7 M.s Længde, som vejede over 3000 Kilo. Det er dog kun Hannerne, der opnaar saadanne Dimensioner og Vægtforhold; Hunnerne bliver kun halvt saa lange og naar næppe Tredjedelen af Hannernes Vægt. Arten har Navn efter en ejendommelig, omtrent 40 Ctm. lang Forlængelse af Hannens Snude, der minder om Elefantens Snabel. 1 Hvile hænger denne Snabel slapt ned over Overlæben; men ophidses Dyret, kan den forlænges omtrent til det dobbelte. Hannens Farve er grønlig eller blaalig graa og Hunnens mørk olivenbrun, hen ad Siderne gulbrun. Søelefanten har hjemme i de sydlige Have, især Syd for 50° s. Br. Man traf den tidligere ved Chiles Kyster, paa Sandwichøerne, ved Van Diemens Land, Ny-Zeeland o. s. v., men paa disse Steder er den nu helt eller næsten udryddet. Den foretager aarligt Vandringer fra Nord mod Syd og tilbage. Om Sommeren strejfer den om i Havet, men henimod Vinteren kravler den op paa Land. Her holder den sig helst til Steder, hvor der er Dynd eller Mosegrund, eller tumler sig i ferskt Vand. Af den store Masse udskiller