Dyrenes Liv: I Pattedyr

266 DYRENES LIV langstrakte, hos Hannen mankebærende Hals, det knejsende Hoved og den stolte Herskerholdning, Dyret indtager, naar det kommer i Harnisk. Ungerne er skifergraa, ældre Hunner sædvanlig Ij'sebrune; Hannernes Farve varierer stærkt; endog et og samme Skind kan være baade sort, rødbrunt, mørkegraat og lysegraat broget. U Søløverne er udbredte over den nordlige Del af Stillehavet omtrent til Galapagos- eller Skildpaddeøerne. Den fredede Søløveflok ud for San Francisco er berømt. Næppe over 150 Skridt fra Stranden ligger nogle stejle, opstigende Klipper, hvorom Brændingen larmer, og hvorpaa der rører sig et ejendommeligt Liv. Enkeltvis eller i Grupper paa indtil 15 Stykker ligger over 60 uhyre Havdyr henslængte i Kløfterne eller paa de snævre Sølover, som følger »Vega«. Klippetrin — alle ligesom beherskede af den mægtige gamle Han »Ben Butler«, som alle »Frisco’er« kender, og som troner øverst oppe paa Klippens Tinde. En Gang imellem løfter den sit Hoved med en dyb Gøen, og da stemmer hele Flokken i med, og Maagers Skrig, Skarvers Skræppen og Pelekaners dumpe Bastoner slutter sig til Koret. Selv den ligegyldigste Turist længies af det overraskende Skuespil og lærer snart at undre sig over, hvor behændigt de tilsyneladende saa plumpe og uformelige Kæmper klatrer op ad Klippens højeste Spidser. Ofte ser man dem styrte sig ud i Søen ved ganske simpelt at lade sig glide ned ad Klippevæggen eller kaste sig ud fra en fremspringende Tinde. Som Delfiner tumler de sig da i Brændingen, gør undertiden formelige Spring op over Vandskorpen, leger og forfølger hverandre og lader, som om de sloges rasende. Det store Gab spærres vidt op, og de brøler frygteligt, som om den blodigste Kamp