Dyrenes Liv: I Pattedyr

268 DYRENES LIV Sienbælte langs Kysten; ovenfor, paa den sandede Strandbred, kan de gamle og svage og saarede ligge uforstyrrede. Hver af de gamle Hanner bemægtiger sig en Plads paa 2—3 Meter i Kvadrat for at have Plads til sine 10—15 Hunner og for at kunne vende sig om imod et Angreb bagfra. Alle Hanner er forsamlede inden Midten af Juni; Kampen imellem dem og Brølet er staaende Dag og Nat, og Støjen lyder i Afstand som et kørende Jærnbanetog. Hunnerne indfinder sig først i et ringe Antal, men siden flere og flere. Midt i Juli er Ynglepladserne saa optagne, at Hunnerne tit ligger ovenpaa hverandre. To eller tre Dage efter at Hunnerne er gaaede i Land, føder hver af dem én, sjældent to Hvalpe, hvis Skrig Moderen skelner mellem Tusinders. Faa Dage efter at have født er Hunnen rede til at parre sig. Ofte opstaar der enj Kamp mellem to Hanner om Besiddelsen af den samme Hun, og da begge tager fat i hende, sker det undertiden, at hun slides midt over. Midt i August er alle Unger fødfe og alle Hunner igen drægtige. De gamle Hanner, som ikke har forladt deres Plads i fire Maaneder og i al den Tid ikke har faaet Føde, overlader nu yngre Hanner deres Plads og drager bort fra Kysten for at søge Næring. I den lange Fastetid tærer de paa deres Huld; naar de kommer til Landet, er de overordentlig fede, og naar de vender tilbage til Havet, overmaade slunkne. Ved Tilbagekomsten fra deres Næringsudflugter lærer de gamle Hanner de unge Sæler at svømme. Sidst i Oktober begynder Dyrene at forlade Øerne i Smaaselskaber, Hannerne sidst og for sig selv. Paa Grund af sit udmærkede Skind er Søbjørnene endnu værdifuldere Jagtdyr end Familiens øvrige Medlemmer; thi Søbjørneskind (fejlagtigt kaldet »Søløveskind«) er de dyreste af alle Pelsvarer. Hensynsløst og ubetænktsomt har Jægerne faret frem og formelig nedslagtet disse Dyr, saa at Øer, der for faa Aarlier siden var rige Fangstpladser, nu ligger øde og forladte hen.