ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
SJETTE ORDEN. INSEKTÆDERNE. Næsten alle Medlemmer af denne Orden er Smaadyr; thi Insekter giver ikke saa megen Næring, at et stort Rovdyr kan leve af dem alene. Deres Hoved er langstrakt, Snuden er ikke sjældent tryne- eller snabelformet og Ørene af højst forskellig Størrelse; Kroppen er hos de fleste tætbygget, og Lemmerne er korte. Alle Insektædere er Saalegængere. Det er hæftige, vredladne, sky og mistroiske Smaadyr, som søger Ensomhed; derfor bor de i Reglen under Jorden eller tyr til andre skjulte Steder. De er uafbrudt virksomme, og bidrager væsentlig til at udrydde skadelige Insekter, Orme, Snegle og andre lavere Dyr. De er i det hele nyttige. Alligevel bliver de ringe-agtede eller endog ofte forfulgte af tankeløse, uvidende Mennesker, der over deres uskønne Udseende og dulgte, lysrædde Liv glemmer den Gavn, de gør. Enhver, som nærmere lærer deres Levevis at kende, vil imidlertid finde saa meget, der tiltrækker og fængsler ham, at han snart glemmer deres Grimhed og følger dem med Interesse og Sympati. Mange Insektædere ligger i Dvale om Vinteren og vilde uden denne Dvaletilstand gaa til Grunde af Sult. Dog er der andre, som under Sneen eller dybt nede i Jorden og Vandet fortsætter Sommerens Insekt- og Ormejagter; og det samme gælder naturligvis alle de Insektædere, der lever i Lande med evig Sommer, eller hvor Vinteren i det mindste ikke bringer dræbende Frost. De fleste Insektædere findes i de nordlige tempererede Lande. I Sydamerika og Australien mangler de ganske. Vandrige eller i det mindste fugtige Skove, Krat og Haver er deres Yndlingsopholdssteder, og her driver de stille og lydløst deres Jagt — saa godt som altid om Natten, nogle dog ogsaa, medens Solen skinner.