Dyrenes Liv: I Pattedyr

272 DYRENES LIV Unger. Man skulde ikke tro, at det kunde fange den vævre Mus, og dog forholder det sig saa. Brehm har set Pindsvin standse i en Kornmark foran et Musehul og snuse omkring; da det havde overbevist sig om, hvor Musens Leje var, rodede det Musegangen op med Snuden, og en pibende Lyd overbeviste ham snart om, at det havde faaet fat paa sit Bytte. Endnu mærkeligere er dog Pindsvinets Slangejagter. Om dets Kamp imod en Hugorm fortæller Lenz følgende: »Jeg lagde et Pindsvin i en stor Kasse, hvor det to Dage efter fødte seks Unger, som det trolig plejede. Jeg gav det, for at prøve dets Appetit, rigelig og højst forskellig Næring. Mus syntes det at holde mest af; Frugt aad det kun, naar det ikke kunde faa dyrisk Føde, og da jeg i to Dage ikke gav 'det andet end Frugt, døde to af Ungerne af Mangel paa Mælk. Seks Dage efter Ungernes Fødsel, satte jeg en stor Hugorm ned til Pindsvinet, medens Ungerne diede. Jeg havde forud overbevist mig om, at Hugormen ikke havde Mangel paa Gift. Pindsvinet lugtede den snart; det rejste sig, gik uden Frygt hen til den og snusede til den lige fra Halen til Hoved, især til dens Gab. Hugormen hvislede og bed Pindsvinet i Snuden og i Læberne. Det slikkede sine Saar og fik atter et Bid i den udstrakte Tunge; men det vedblev at snuse, ja endog at berøre Hugormen med Tungen, men uden at bide. Endelig greb det pludselig dens Hoved, knuste det samt dets Gifttænder og -kirtler og aad Slangen op indtil Midten af Kroppen. Derefter lod det atter Ungerne patte; om Aftenen fortærede det Resten af Hugormen og desuden en nyfødt Hugormeunge, Dagen efter tre andre, og saa vel det selv som dets Unger befandt sig meget vel derefter. Saarene efterlod ingen Hævelse eller Betændelse. — Senere har det samme Pindsvin heldigt bestaaet lignende Kampe, og altid knuste det først Hugormens Hoved; ved almindelige Snoge anvendte det ikke denne Fremgangsmaade. Hvad der blev tilovers af Maaltidet, bar det hen i sin Rede og gemte det der til en anden Gang.« Denne Iagttagelse er i flere Henseender mærkelig. Efter fysiologiske Love er det ikke forklarligt, at et varmblodigt Dyr kan laale Bid, der hos andre Dyr medfører en øjeblikkelig Blodforgiftning og Døden. Man maa erindre, at Hugormens Bid ofte dræber Pattedyr, der er tredive Gange saa store som Pindsvinet og vejer tredive Gange saa meget. Det synes i det hele at være temmelig uimodtageligt for Gift; thi det fortærer ikke alene Giftslanger (hvis Gift kun virker, naar den gaar over i Blodet), men ogsaa Dyr, hvis Gift virker, naar den kommer i Maven, saasom den bekendte spanske Flue, der allerede paa den ydre Hud fremkalder Betændelse, og som utvivlsomt vilde dræbe alle andre Dyr, naar de fik dem i sig. Syv Uger efter Parringen føder Hunnen 3—6, i sjældne Tilfælde 8, blinde Unger. Et nyfødt Pindsvin er 6,5 Ctm. langt, i Begyndelsen hvidt og næsten nøgent. Henimod Efteraaret er Ungerne saa store, at de selv kan søge