Dyrenes Liv: I Pattedyr

INSEKTÆDERNE 275 kan bevæge sig deri; den er ovenfra ikke kendelig ved Muldvarpeskud, da den opkradsede Jord presses fast til Væggene; derimod røbes den ved, at de oven over staaende Planter visner, og at der bliver en Sænkning i Jorden. Denne Ledning —■ som ofte benyttes af andre underjordiske Dyr — er indtil 50 Meter lang; den er Muldvarpens Hovedlandevej, hvorfra den Morgen, Middag og Aften kan besøge alle Dele af sit Jagtomraade.« De underjordiske Bygninger staar aldrig i umiddelbar Forbindelse med den ydre Luft; men den gennem den løse, opkastede Jord indtrængende Luft er tilstrækkelig for Muldvarpens Aandedræt. For at faa Drikkevand anlægger den særlige Gange til større eller mindre Damme og Bække, eller ogsaa danner den et Hul for at opsamle Regnvand. Selve Gravningen sker med den største Lethed. Først hager Muldvarpen sig fast med Forlemmerne og borer Snuden ind i den Muldvarpens Gange. løse Jord; denne kradses derpaa op og kastes med stor Hurtighed bagud. Der bliver den liggende, indtil den ophobes for stærkt; da søger Dyret op til Overfladen og kaster Jorden op med Snuden, medens det selv holder sig 13—15 Ctm. nede i den løse Jord. Den Hurtighed, hvormed det bevæger sig i løs Jord, er næsten utrolig. Oken har iagttaget en Muldvarp, som han i et Fjerdingaar havde i en Kasse med Sand, og fandt, at den bevægede sig deri næsten med samme Hurtighed som Fisken i Vandet. Ogsaa i Vandet føler den sig hjemme, og man har Eksempler paa, at den ikke blot kan svømme ovei- brede Floder, men endog sætter over Havarme. Muldvarpen lever af Regnorme og Larver, desuden af Biller, navnlig Oldenborrer og Skarnbasser, samt Jordkrebs og andre Insekter, hvortil kommer Snegle og Tusindben, der især synes at tiltale den Det er navnlig Lugtesansen, der leder den pan dens Jagter. Af og til jager den ogsaa oven paa Jorden. Mus, Frøer, Firben,