ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
INSEKTÆDERNE 277 og strejfer om paa Jordoverfladen for at opsøge andre Muldvarpeboliger og aflægge Visit i disse. Det er paavist, at der er langt flere Muldvarpe-Hanner end Hunner, og ofte er det maaske derfor først efter megen Kamp og Kiv, at Hannen vinder sig en Mage, som den forsøger at knytte til sig — med det gode eller det onde. Med sin Skønne drager den enten ned i sin egen eller Hunnens Bolig og anlægger her et Rør, der ligner de sædvanlige Jagtgange, men har et ganske andet Formaal. Heri indespærrer Hannen nemlig sin Mage, hvis der er Medbejlere til hende. Saa snart den saaledes har bragt sin Brud i Sikkerhed, vender den straks tilbage for at bekæmpe Rivalen. Begge graver de Gange, hvori de mødes, bredere, saa at disse danner en nogenlunde rummelig Kampplads — og nu duelleres der paa Liv og Død. Imedens dette staar paa, søger den indespærrede Hun at befri sig, graver nye Gange og fjærner sig mere og mere fra Kamppladsen. Den, der bliver Sejrherre, iler efter hende, og efter megen Kiv og Trætte bliver de to stridige Parter til sidst enige. Nu anlægger de Gange i Fællesskab, og Hunnen bygger sin Rede, helst paa et Sted, hvor flere Gange støder sammen. Reden er udforet med Løv, Mos o. lign. Efter fire Ugers Forløb føder Hunnen 3—5 Unger, der er nøgne, blinde og af Størrelse som store Bønner; men de er lige saa graadige som Forældrene og vokser derfor hurtigt. De plejes af Moderen med største Omhu, og selv Faderen bringer dem Regnorme og Insekter. -—• Naar en Fare nærmer sig, saasom en Oversvømmelse, deler begge Forældrene Arbejdet med at bære Ungerne i Munden til et sikkert Sted. De smaas første Graveforsøg er meget ufuldkomne, de strj'ger lige hen under Jordskorpen, ofte saa nær, at de næppe er bedækkede med Jord, og de forsøger sjældent at kaste Jorden op; men i det paafølgende Foraar er de allerede udlærte. Muldvarpen sover ingen Vintersøvn, men eftersom Regnormene og Insekterne gaar højere eller dybere i Jorden, følger den bestandig efter. Lecourt undersøgte Hastigheden af Muldvarpens Bevægelse i Hovedgangen paa en meget let og simpel Maade, nemlig ved at stikke en Række Halmstraa med løst befæstede Papirsstrimler paa Spidsen dybt ned i Gangen. Ved et Stød i Hornet blev Dyret der-paa opskræmmet, ilede gennem Hovedgangen og angav selv sine Bevægelsers Hurtighed ved Papirsstrimlernes Fald. Trods al den Nytte, Muldvarpen gør ved at udrydde skadelige Insekter og Larver, lader det sig ikke nægte, at den er et meget ubehageligt og besværligt Dyr i Haver. Medens man bør lade den i Fred i Enge, Skove og lignende Steder, er der god Grund til at søge at holde den borle fra Haver og andre omhyggeligt hægede Steder. Et udmærket Middel hertil er det at nedgrave en Mængde Torne, Glas- og Lerskaar eller andre spidse og skarpe Ting rundt om det fredede Stykke Jord, i en Dybde af ca. 60 Ctm.; thi et saa-dant underjordisk Værn holder enhver Muldvarp ude. Forsøger