ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
280 DYRENES LIV Tanrek’en hører oprindelig kun hjemme paa Madagaskar, men er indført til Mauritius, Réunion og flere af de omliggende mindre Øer. Den bebor især krat- og bregnebevoksede Bjærgegne, hvor den graver sig Huler og Gange til Skjul. Den er et sky, frygtsomt Væsen, der største Delen af Dagen lever yderst tilbagetrukken og kun kommer frem efter Solnedgang. I Tørtiden trækker den sig tilbage til det dybeste Rum i sin underjordiske Bolig og tilbringer her Tiden fra April til November i en lignende Dvale, som Pindsvinet tilbringer Vinteren. Ligesom dette Dyr tager den baade alle Slags mindre Dyr og forskellige Frugter. En særlig Forkærlighed synes den at have for Vand. Den hører til de mest frugtbare af alle Pattedyr, idet den kan faa en Snes Unger. Hunnen har 24 Dievorter! I Fangenskab æder Tanrek’en raat Kød, kogt Ris og Bananer. Dagen igennem sover den, men om Natten er den meget livlig. Giver man den noget Jord, gennemroder den det med sin Tryne som et Svin og vælter sig gerne i det. Hvad Maarerne er blandt Rovdyrene, det er Spidsmusene, norsk: Næb m usene (Soricidae) blandt Insektæderne. Ligesom Maarerne har de alle de Evner, der gør et ægte Røverliv muligt, træffes i de forskelligste Dele af Jorden og viser et Mod, en Blodtørst og en Grusomhed, der slet ikke staar i Forhold til deres ringe Størrelse. Sammen med Flagermusene er de de mindste af alle Pattedyr. De er ensartet byggede og minder i det Ydre om Mus og Rotter. De har den samme store Udbredelse over Jorden som hele Ordenen — mangler altsaa kun i Sydamerika og Australien. Man finder dem baade i lave Sletter og paa Højfjældene, dog hyppigst, hvor der er rig Vegetation — og derfor mange Insekter. Den almindelige Spidsmus (Sorex vulgaris'), der er paa Størrelse som en Mus, er udbredt over Størstedelen af Europa, saa vel paa Bjærge som i Dale, saa vel paa Marker som i og ved Byer, dog helst nær ved Vand. Om Vinteren ligger den ikke i Dvale *■— dertil kan den for daarligt taale at sulte — men kommer ind i Husene, i det mindste i Stalde og Lader. Den opholder sig i Muldvarpegange, forladte Musehuler eller naturlige Fordybninger. I blød Jord graver den dog selv med Trynen, men ikke dybt under Overfladen. Den gaar ikke gerne ud om Dagen og aldrig om Middagen; Solstraalerne synes atvære den meget imod, ja nogle mener endog, at de døde Spidsmus, man ofte finder om Sommeren, ligefrem er dræbte af Solhede, fordi de ikke har kunnet finde ned i deres Gange. Man ser den altid beskæftiget med at snuse om i alle Retninger; hvad den kan magte, fortærer den, selv om det saa er dens