ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
284 DYRENES LIV ninger og benyttes til at beføle enhver Genstand. Endvidere har disse Dyr under Haleroden en Kirtel, der afsondrer en paafaldende stærk Moskuslugt. Hidtil kender man kun to Arter, af hvilke den ene bebor Pyrenæerne, den anden Sydrusland, især Egnen mellem Wolga og Don. Den første, den pyrenæiske B isamspi ds m us (My ogale pgrenaica) er kun 25 Ctm. lang, hvoraf Halen udgør det halve. Den anden, Desmanen eller Wuchuchol’en (M. moschatd), er næsten dobbelt saa stor. Kun om denne sidste ved man noget nærmere fra Pallas’ Beretninger. Uden for Sydrusland findes den kun i Buchariet. Den tilbringer for største Delen sit Liv i Vandet eller under Jorden og opholder sig især ved stillestaaende eller sagte rindende Vand med høje Bredder, i hvilke den kak. grave sine Gange. Pels flag rerne (Galeopithecidae') har længe forvoldet Naturforskerne mange Vanskeligheder. Linné lienregner dem til Halvaberne, Cuvier til Flagermusene, Geoffroy til Rovdyrene, Oken til Pungdyrene og Peters endelig, og det med Rette, til Insektæderne, hvis Række de aabner. Naturforskernes tidligere Usikkerhed frem-gaar tydeligt af, at den mest bekendte Art har faaet følgende Navne: »Den flyvende Abe«, »Flagremakien«, »den flyvende Kat«, »den sælsomme Flagermus« o. s. v. Pelsflagrerne er omtrent saa store som en Kat, har en slank Legemsbygning og middellange Lemmer, mellem hvilke der er udspændt en bred, tyk og paa begge Sider haarklædt Hud. De har ingen modsættelig Tommel, og de fem Tæer har saavel paa Bag-lemmerne som paa Forlemmerne skarpe og krumme Kløer, der kan trækkes tilbage. Hovedet er forholdsvis lille, Snuden stærkt forlænget, Tandsættet er meget paafaldende paa Grund af Underfortændernes kamdannede Form. Øjnene er store og Ørene smaa. Paa hvert af Hunnens Bryster findes to Pattevorter. Flagrehuden benyttes kun som Faldskærm, naar Dyret gør Spring fra højere Steder, og kan ikke sammenlignes med Flagermusenes Flyvehud. Den er en Fortsættelse af Legemets Hud og er udspændt saa vel mellem Halsen og Forlemnierne, som mellem disse og Baglemmerne og mellem Baglemmerne og Halen; paa Lemmerne naar den lige ud til Kløerne. Kaguangen (Galeopithecus volans') er 60 Ctm. lang, hvoraf Halen udgør 11—12 Ctm. Haarlaget er tæt paa Ryggen, men sparsomt paa Underarmen; Kroppens Sider og Skulderpartiet er nøgne. Dyrets Farve er rødbrun, oftest med lysere Pletter paa Lemmer og Svævehud. Disse Pletter ligner Barkens Pletter og hjælper til at skjule Dyret, naar det hænger paa Stammerne. Saavel denne som Slægtens øvrige Arter har hjemme paa Sun-daøerne, Molukkerne og Filippinerne, samt paa Halvøen Malakka.