INSEKTÆDERNE
285
De er alle Natdyr; Dagen tilbringer de i tætte Trækroner, hængende som Flagermus i Baglemmernes Kløer. »Vi hørte en Stønnen,« skriver Junghuhn, »en saa forunderlig, ængstelig Lyd, at vi troede at høre et Barns Klynken eller en Døendes Jamren. Gyseligt og tillige uharmonisk lød det fra Tid til anden gennem den stille Nat, og Haranerne (de Indfødte) rykkede nærmere sammen om Baalene. Frygt for Spøgelser bragte deres tidligere muntre Samtale til at for-
Kaguang.
stumme. Dog snart opklaredes Hemmeligheden: Spøgelset eller den Døende, hvis Røst klang som en fjern, ængstelig Skrigen, kom pludselig til Syne og svævede langsomt hen over vore Hoveder. Det var en Pelsflagrer, som, idet den svang sig fra Træ til Træ, udstødte hin uhyggelige, stønnende Lyd.«
Den føder ad Gangen kun én — blind og nøgen — Unge, der bæres hængende ved Brystet.