Dyrenes Liv: I Pattedyr

SYVENDE ORDEN. GNAVERNE. I Gnavernes Orden møder vi et vel afsluttet Hele og en Orden, der bærer sit Navn med næsten endnu større Ret end Rovdyrene.’ Et gennemgribende Fællestræk, danner deres Tandforhold, hvori særlig Fortænderne er karakteristiske. De er betydelig større end alle de øvrige Tænder og er buefbrmigt krummede; deres forreste Flade er bedækket med en megen haard Emaille, som danner den skarpe, skærende Mejselæg. Ved den stadige Brug af disse for Gnaverne vigtigste Tænder maatte de i kort Tid afstumpes eller afslides, dersom de ikke skærpedes ved gensidig at slibe hinanden, idet de gnaver. Disse Tænders stadige Fremvækst betinges af, at de er aabne i Roden. Brydes en af dem, saa vokser den tilsvarende, da den ikke mere afslides, helt ud af Munden, krummer sig ind ad og gør det vanskeligt for Dyret at tage Føde. Mange Gnavere har store Kindposer, der strækker sig henimod Skuldrene og tjener som Forraadssække ved Indsamlingen af Føden. En særegen Muskel aabner dem, naar de skal fyldes; naar de skal tømmes, sker det ved Tryk af Forpoterne. Gnaverne er udbredt over alle Verdensdele og findes i enhver Højde, hvortil Plantevæksten naar. Nogle opholder sig paa Træerne, andre paa Jorden, nogle i Vandet, andre i underjordiske, af dem selv gravede Huler. De er alle behændige Dyr, som, alt efter det forskellige Opholdssted, løber, klatrer, graver eller svømmer med stor Færdighed. Desuden har de som oftest skarpe Sanser og er muntre og livlige. Mange lever parvis, andre familievis og ikke faa er samlede i store Skarer. I Fare trækker de sig alle hurtigt tilbage til deres Smuthuller. Alle Gnavere ernærer sig væsentlig af Plantestoffer; enkelte tager dog ogsaa dyriske Stofler til sig. Ejendommeligt er det, at mange, der er for svage til at foretage større Vandringer eller til at modstaa Vinterens Strænghed, samler sig Forräad og opbevarer det i underjordiske Rum. Overhovedet er Gnaverne Bygmestrene blandt Pattedyrene, og enkelte anlægger meget