Dyrenes Liv: I Pattedyr

GNAVERNE 287 kunstfærdige Boliger. Ikke faa tilbringer Vinteren i en dødlignende Søvn; de bliver da stive og følesløse og tærer paa deres om Sommeren samlede Fedt. Saa smaa Gnaverne end er, vilde de dog anrette store Ødelæggelser, dersom de ikke havde utallige Fjender og var underkastede mange smitsomme Sygdomme. Den uophørlige Udryddelseskrig imod dem finder imidlertid en Modvægt i deres forbavsende Frugtbarhed. Det lyder overraskende, men er ikke desto mindre sandt, naar der angives, at et enkelt Gnaverpar i Løbet af et Aar kan faa 1000 Efterkommere. Egernfa ni ilien (Sciuridaé) omfatter to meget forskelligt udseende Typer eller Underfamilier, de egentlige Egerner og Murmeldyrene. Indenfor Egernerne (Sciurinaé) er der atter stor Forskel i Bygning, eftersom de er overvejende Trædyr, eller de, som de senere omtalte Jord-Egerner, lever saa godt som udelukkende paa Jorden og i det hele danner en Overgang til Murmeldyrene. Som Type paa de sædvanlige Træ-Egerner (Sciurus) kan gælde vort almindelige Egern, norsk: Ekhorn (Sciurus vulgaris), et af de Dyr, Mennesket stedse har været indtaget i, som Digterne ofte har besunget, og som allerede Oldtidens Grækere gav det betegnende Navn »Sciurus«, d. v. s. »den, der beskygger sig med Halen.« Egernets Krop bliver ca. 25 Ctm. lang, Halen 20 Ctm., Skulderhøjden 10 Ctm. og Vægten omtrent 1/,1 Kilo. Pelsen varierer meget, dels efter Aarstiderne, dels efter Opholdsstedets nordligere eller sydligere Beliggenhed, saa at det snart er kastanjebrunt, snart graaligt. Hvide eller plettede Varieteter er sjældne, hvorimod der i et og samme Kuld kan findes baade rødbrune og næsten sorte Individer. Særlig i Tysklands Skove ses ofte den sorte Varietet. Kroppen er langstrakt, Halen fjerformigt busket, Øjnene store og fremstaaende, Ørerne penselformigt duskede, Baglemmerne kraftige Springben og Kloerne krumme og spidse. Vort Egern er udbredt over hele Europa, lige fra Spanien til Lapland, ja endog over Kaukasus og Ural gennem det sydlige Sibirien helt til Altaj og Øst-Asien. Men det er ikke overalt og ikke hvert Aar lige hyppigt, og om det end ikke ligefrem vandrer, foretager det dog længere Strejftog. Højstammede, tørre og skyggefulde Skove, navnlig af Naaletræer, er dets Yndlingsopholdssled. Fugtighed og Solskin er det i lige høj Grad imod. I Frugt- og Nøddetiden besøger Egernet ogsaa Landsbyhaverne. Hvor der modnes mange Gran- og Fyrrekogler, bosætter det sig og bygger én eller flere Boliger. Til et kortere Ophold benytter det forladte Skade-, Krage- og Rovfugle-reder; men de Boliger, der tjener til Natteleje, til Beskyttelse mod daarligt Vejr og til Barselseng for Hunnen, opbygges fra nyt, skønt ofle af Materiale, som Fuglene har slæbt sammen. Hvert Egern