ForsideBøgerDyrenes Liv: I Pattedyr

Dyrenes Liv: I Pattedyr

Forfatter: A. Brehm

År: 1907

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 526

UDK: 59

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 536 Forrige Næste
288 DYRENES LIV synes at have mindst fire Reder. Under visse Omstændigheder anlægges Boligen ogsaa i hule Træer. De frie Reder anbringes sædvanlig i en gaffeldannet Gren tæt inde ved Stammen; Gulvet cr bygget som Bunden i en større Fuglerede, og oven til er Boligen ligesom en Skaderede dækket med et Tag, som er tæt nok til at holde Regnen ude. Hovedindgangen vender nedad og sædvanlig mod Øst, og et noget mindre Hul findes tæt ved Stammen eller Grenen. Det Indre er foret med blødt Mos; det Ydre bestaar af sammen-filtrede Kviste og Grene. Egernet er ubestridelig en af de skønneste Prydelser for Skovene. I klart og stille Vejr er det i uafladelig Bevægelse, saa meget som muligt paa Træerne, der giver det baade Ly og Føde. Det er vore Skoves Abe og besidder en hel Del af denne lunefulde, livlige Sydbos Egern. Egenskaber. Kun yderst faa Pattedyr er i en saa uafbrudt Virksomhed som vort almindelige Egern i taaleligt Vejr. Det iler fra Træ til Træ, fra Krone til Krone, fra Gren til Gren, og selv paa Jorden er det alt andet end klodset og langsomt. Det løber aldrig i Trav, men hopper afsted i kortere eller længere Spring, og det saa hurtigt, at en Hund har vanskeligt ved at indhente det, og et Menneske snart opgiver det. Sin fulde Behændighed udfolder det dog først, naar det klatrer. Med utrolig Sikkerhed og Hurtighed farer det op ad Træstammer, selv ad de glatteste. De lange, skarpe Kløer paa de fingerlignende Tæer yder det herved fortrinlig Tjeneste. Det slaar alle fire Fødder paa en Gang ind i Træernes Bark, og det ene Spring følger saa rask efter det andet, at det næsten ser ud, som om Dyret gled op ad Stammen. Sædvanlig stiger den uden at standse op til Træets Krone og ikke sjældent til dennes Top. Der